Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København S
Sygeplejerske til ældrepsykiatrisk afsnit, Psykiatrisk Center Amager
Vi savner en ny kollega!
Vi er et afsnit, der består af en masse forskellige mennesker, der har dét tilfælles, at vi brænder for at arbejde med ældre og de meget komplekse problemstillinger, der følger med det at have en psykisk sygdom kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.
Vi er et team af engagerede og dygtige medarbejdere, og vi prioriterer et højt fagligt niveau i vores pleje af patienterne og i kontakten med de pårørende.
Vi har plads til 14 patienter primært over 65 år – der indlægges til udredning og behandling. Indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage, så du vil have mulighed for at følge patienternes udvikling og bedring over tid.
Vi arbejder løbende med forbedringer og kompetenceudvikling. For tiden har vi fokus på arbejdet med safewards som metode til at højne kvaliteten for vores patienter under indlæggelsen.
Vi søger en ny kollega, der sammen med os vil bidrage til det gode patientforløb i primært dag og aftenvagter og hver 3. weekend.
Vil du hellere have dag og nattevagter, så finder vi også ud af det.
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med mange forskelligartede opgaver og afvekslende vagter – vagter, hvor vi løber stærkt og rolige vagter med tid til miljøterapeutiske aktiviteter.
- Introduktion og oplæring tilpasset dit erfaringsniveau.
- De fysiske rammer der kræves for at udføre den gode sygepleje.
- Engagerede og fagligt kompetente kollegaer, der værdsætter gensidig respekt og en venlig og omgængelig omgangstone, hvilket blandt andet fører til, at mange af vores kollegaer bliver hos os i mange år.
- Et afsnit med mulighed for faglig udvikling og direkte indflydelse på pleje og behandling af patienterne.
- Supervision og undervisning en gang om ugen.
- Et miljø med plads til udvikling og læring – Nyuddannede er velkomne
Vi forventer, at du:
- Har dansk autorisation som sygeplejerske.
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidigt har gode samarbejdsevner.
- Kan udvise konduite, handlekraft og holde hovedet koldt i tilspidsede situationer.
- Kan indgå i et team med højt fagligt niveau og engagement.
- Kan sætte patienten og dennes pårørende i centrum.
- Har lyst til at bidrage til og tage medansvar for et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse pr 1. december, eller snarest herefter - Du kan vælge om du vil ansættes på 32 – 37
timer ugentligt.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR Helle Thorhus på telefonnummer 40269569
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt
oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket
herunder.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Michael Langdorf-Jørgensen på tlf.: 24444569, eller mail: michael.langdorf-joergensen@regionh.dk
Du er ligeledes meget velkommen til et uforpligtende besøg i afsnittet efter aftale.
Ansøgningsfrist fredag den 25. oktober kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Psykiatrisk Center
Amager:
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn
dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør
omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret
har ca. 500 årsværk.
Centeret har såvel døgnafsnit som
ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og
fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.
Den ambulante behandling
varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl.
Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium,
som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.
Psykiatrisk Center Amager er et
universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en
Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle
stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen
medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og
til uddannelse af specialpsykologer.
Centeret varetager studenterundervisningen af
medicinstuderende på 4. semester ved Københavns Universitet.
Du kan læse mere om centret her
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Jeanette Clausen - Adresse
Digevej 110, 2300 København S - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
220497 - Quick-nr.
382358 - Indrykningsdato
30-09-2019 -
Ansøgningsfrist
25-10-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Digevej 110, 2300 København S -
Kontaktperson
Jeanette Clausen - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
220497 - Quick-nr.
382358 - Indrykningsdato
30-09-2019 -
Ansøgningsfrist
25-10-2019 (udløbet)