Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til akutteam i Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde

Er du sygeplejerske og har lyst til at være med i vores nye psykiatriske akutteam fra starten af? Vi er i fuld gang med at ansætte, men mangler fortsat sygeplejersker til dette spændende team.

 

Som led i at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser, opretter vi nu et psykiatrisk akutteam i Psykiatrien Øst. Er du sygeplejersken, som har lyst og mod til at have indflydelse på opstart af et nyt team? Kunne du tænke dig at arbejde selvstændigt og struktureret med stor mulighed for at tilrettelægge og præge dit arbejde? Så er det dig, som vi søger!

Teamet tilknyttes Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde, hvor der også vil være fremmøde for at sikre hurtig opsporing og tæt samarbejde i den akutte fase.

Det ambulante akutteam er målrettet patienter fra 18 år op til 75 år med akut opstået psykisk forværring, og som har behov for hurtig hjælp. I teamet er du ansvarlig for planlægning og gennemførelse af de individuelle patientforløb og har udekørende funktion i de forløb, hvor intensiv behandling i eget hjem er påkrævet. Derudover skal du varetage selvstændige ambulante samtaler.

Ambulant Akutteam er en integreret del af Psykiatrisk Akutmodtagelse, og dermed er sygeplejerskerne i Ambulant Akutteam deltagende i samtaler for at sikre hurtig opsporing og tæt samarbejde i den akutte fase. Ligeledes er de deltagende i relevante konferencer i PAM/sengeafsnit, hvor der visiteres til funktionen.

PAM består af 8 åbne og 4 lukkede sengepladser – disse i daglig tale kaldet skærmen. I skærmen behandles de patienter, der ikke kan behandles i åben skadestue eller visiteres til et af vores sengeafsnit Ø1, Ø2 eller Ø3.

 

Vi søger følgende kompetencer:

 

  • Sygeplejersker med psykiatrisk erfaring og gerne specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – eller lyst til at tage denne på et tidspunkt

  • Kendskab til både regionale og kommunale tilbud

  • Evne til at skabe og vedligeholde en relation til patienter med komplekse problemstillinger

  • Kan udføre psykiatrisk sygepleje baseret på værdighed, respekt og rummelighed overfor patientens livsførelse

  • Viden om at arbejde recovery-orienteret

  • Styrke i at tænke kreativt og finde individuelle løsninger

  • Evne og lyst til at kunne arbejde systematisk og struktureret i en til tider ustruktureret og uforudsigelig hverdag

  • Kørekort

 

Vi tilbyder:

 

  • Rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og medvirke til at udvikle funktionen

  • Supervision samt faglig sparring og berigende kollegaskab med personalet i Psykiatrisk Akutmodtagelse

  • Grundig introduktion til arbejdsområderne

  • Et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad selv er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten

     

 

Teamet vil være tilgængelig alle ugens dage, og der må således påregnes skiftende vagter. I de sene aften- og nattetimer vil der ikke være udekørende funktion, hvorfor der her primært vil være tale om varetagelse af akutte telefonsamtaler og visiterende samtaler fra akutmodtagelsens skadestuefunktion samt bistå med opgaveløsning i PAM i det omfang, arbejdet med akutteamet tillader.

 

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos afdelingssygeplejerske Ulla Falkner 5171 4904 eller ledende oversygeplejerske Janet Baumann Nielsen 23 44 79 85

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007505
  • Quick-nr.
    382528
  • Indrykningsdato
    02-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    007505
  • Quick-nr.
    382528
  • Indrykningsdato
    02-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.