Fysioterapeut til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg
En fast stilling som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Fysio- og ergoterapien, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2020. Stillingen er som udgangspunkt fuldtidsstilling, men kan efter ansøgers ønske besættes på 32-37 timer/uge.Om stillingen
Akutafdelingens fysio- og ergoterapeuter leverer terapi til de medicinske afdelinger, mavetarmkirurgisk afdeling, akutafdelingen, intensiv samt børne-og kvindeafdelingen. Det primære arbejdsområde i denne stilling er indlagte patienter på de medicinske afdelinger, inkl. geriatriske patienter om ses i tæt samarbejde med ergoterapeuterne. Efter ansøgers ønske kan der evt. indgå vagter i skadestuen eller ambulant behandling af brystopererede patienter.
Du kommer til at være den fysioterapeut i gruppen som dækker huller ind for andres fravær, dvs. du skal være omstillingsparat og klar til at skifte afdeling i løbet af en arbejdsuge.
Arbejdstiden ligger for nuværende i tidsrummet 07.45-15.09, skadestuen til kl. 17.
Arbejdsopgaver
- Undersøgelse/vurdering af patientens funktionsevne
- Respirationsfysioterapi (vurdering/behandling)
- Vurdering af behov for hjælpemidler
- Udarbejdelse af genoptræningsplan
- Behandling af symptomer, som er relateret til årsagen til patientens indlæggelse
- Træning af nedsat funktionsevne
- Instruktion/vejledning i selvtræning
- Tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb
- Samarbejde med patientens hjemkommune
- Weekendvagt ca. hver 6. uge
- Ønsker at bidrage til et godt og veletableret kollegialt samarbejde
- Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
- Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
- Skal have erfaring indenfor de medicinske og/eller kirurgiske specialer
- Trives med korte, intensive og akutte patientforløb
- Har kompetencer til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde
- Er dygtig til at formidle og kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Om akutafdelingens terapeuter:
Du kommer til at indgå i en gruppe på 5 ergoterapeuter og 14 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere og 1 funktionsleder. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, intensivafdelingen, kvinde- og børneafdelingen samt ambulant behandling af lymfødempatienter og brystopererede. Vi modtager ergo- og fysioterapeutstuderende fra VIA i Århus og Holstebro. De studerende er godt integrereret i kollegaflokken og alle terapeuter hjælper til med, at de studerende får en god og lærerig praktik.
Om terapeuterne på Regionshospitalet Viborg:
Ergo- og fysioterapeuterne er organiseret under 3 afdelinger: neurologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling og akutafdelingen. I alt er vi ca. 50 terapeuter i huset som alle bidrager til et godt og spændende læringsmiljø. Vi benytter os af faglig sparring på tværs af afdelingerne og har desuden et fællesskab om weekendvagterne.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag den 21. oktober 2019.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Gitte Johansen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
19952 - Quick-nr.
382750 - Indrykningsdato
08-10-2019 -
Ansøgningsfrist
21-10-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fysioterapeut til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Fysioterapeut søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
FysioterapeutOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024 -
Fysioterapeut søges til team 4, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
FysioterapeutOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Er du vores nye fysioterepauet? Bliv en del af teamet på bostedet Gårdhaven, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024