Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sonograf søges til Ultralydsklinikken for Gravide ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en sygeplejerske eller jordemoder til en fast stilling som sonograf pr. 1. januar 2020. Stillingen er på 30 timer/uge.

Ultralydsklinikken for Gravide er en del af Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler. Det er Region Midts højtspecialicerde Ultralydsklinik og Føtalmedicinske Center. Vi udfører ultralydsscreeninger, undersøgelser, varetager diagnostik og behandling af det ufødte barn eller af den gravide.

En sonograf arbejder selvstændigt med ultralydsscreeningerne 1. trimester skanning og 2. trimesterskanning og med fostertilvækstskanninger. Du skal derfor have lyst og evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og have gode evner for koncentration og overblik. Du skal kunne lide at arbejde med systematik og detaljer, og du skal have teknisk flair og en god sans for billeder i flere dimensioner.

Se funktionsbeskrivelsen her.

Du skal desuden kunne skabe gode, tillidsfulde kommunikationer med de kvinder/par, vi arbejder for. Resultatet af undersøgelserne kan have store menneskelige konsekvenser, og derfor vægter vi kontakten til kvinden/parret højt. Du undersøger, tolker og kommunikerer under og efter skanningen, og du skal derfor have mod på at sætte dig selv i spil og have interesse for at vedligeholde og udvikle kvaliteten i arbejdet.

Sonograf-gruppen består af 15 sonografer og der er en daglig organisering med seks skanningssonografer, en sonografsupervisor og sonografkoordinator samt sonografer, der assisterer føtalmedicinerne, uddannelseslæger og diabeteslæger. Den daglige organisering gør det muligt at få god supervision i løbet af arbejdsdagen.

Personalegruppen er engageret og optaget af faglige diskussioner. Der er faglige konferencer á ½ time tre gange om ugen.

Arbejdstiden er hverdage 07.45-15.15, og enkelte hverdagsvagter fra 14.15 til 21.15.

Er du ikke uddannet sonograf, skal du forvente et oplæringsforløb på cirka ½ år, og vi har kompetente og erfarne sonografer, der oplærer.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsjordemoder Marianne Raundal på marrau@rm.dk eller på mobil 2026 1615.

Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2019. Indkaldelse til samtaler vil ske den 7. november 2019 og ansættelsessamtaler afholdes den 14. november 2019.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marianne Raundal
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19929
  • Quick-nr.
    382801
  • Indrykningsdato
    08-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marianne Raundal
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    19929
  • Quick-nr.
    382801
  • Indrykningsdato
    08-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.