Region Midtjylland

Klinikgangen

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Afdelingslæge ved Øjenklinikken, Regionshospitalet Randers

En stilling som afdelingslæge ved Øjenklinikken, Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers, ønskes besat pr 1. januar 2020 eller snarest derefter.
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Oftalmologi med kliniske færdigheder og interesse for katarakt kirurgi. Afdelingslægen vil få hovedbeskæftigelse inden for dette område. I en oplæringsperiode vil denne også kunne foregå i Silkeborg. Endvidere vil afdelingslægen indgå i planlægning og udførelse af øjenlågsoperationer.
 
Det forventes at afdelingslægen, sammen med den øvrige lægestab, deltager i afdelingens almindelige kliniske arbejde, uddannelse og udviklingsopgaver, samt derudover via specielle interesseområder, er med til at sikre afdelingens kvalitet og udvikling.
 
Øjenklinikkens hovedbeskæftigelsesområde er indenfor kataraktkirurgien.  Klinikken beskæftiger sig overvejende med ambulant katarakt kirurgi med heraf afledt ambulant aktivitet, forskning og udvikling koordineret af en specialeansvarlig overlæge i Oftalmologi. Der foretages årligt cirka 3000 operationer, herunder et antal øjenlågsoperationer, og gennemføres 6000 ambulante besøg.
 
Der er etableret et tæt samarbejde med Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor man på sigt vil kunne forvente en subspecialisering indenfor specifikke områder med henblik på at styrke øjen-området generelt. Lægerne fra klinikken i Randers deltager løbende i undervisning og konferencer med Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital og hvor faglig sparring ligeledes kan finde sted.
 
Klinikken er administrativt organiseret under Fælles Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers og er normeret med en specialeansvarlig overlæge, 2 overlæger og 2 afdelingslæger. Afdelingen refererer fagligt til Øjenafdelingen, Århus Universitets Hospital.  Klinikken er aktivt involveret i forsknings- og udviklingsopgaver indenfor klinisk optik, og ansøgeren har mulighed for at deltage heri.   Ud over den kliniske aktivitet forventes ansøgeren at deltage i undervisning af sundhedsfagligt personale i Øjenklinikken.
 
Stillingen er vagtfri.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge dr. med. Kristian Næser, telefon 78 42 20 48, e-mail krisnaes@rm.dk eller ledende overlæge Anne-Sofie Kannerup, telefon  6012 5716, e-mail annekann@rm.dk
 
 
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Ansøgning sendes via link: ”Søg job/send ansøgning”.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der gøres opmærksom på, at børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist: 8. november 2019.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i løbet af uge 47.

Der må påregnes en prøvetid på tre måneder.
 
Læs mere om Regionshospitalet Randers, herunder hospitalets nye ledelsesgrundlag ”Ledelse viser vejen til værdi for patienten”.

http://www.regionshospitalet-randers.dk/forside
 
 




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Kristian Næser
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20044
  • Quick-nr.
    383042
  • Indrykningsdato
    14-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Kristian Næser
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20044
  • Quick-nr.
    383042
  • Indrykningsdato
    14-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.