Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens Klinik 3

Sundvej 30, 8700 Horsens

Social- og sundhedsassistenter til Akutteamet i Regionspsykiatrien Horsens

Kom og vær med til at skabe et større og styrket Akutteam
Vi udvider vores akutfunktion for bedre at kunne forebygge og forkorte indlæggelser og understøtte den gode udskrivelse.
Vi søger derfor 2 social- og sundhedsassistenter til vores Akutteam.
 
Som medarbejder i Regionspsykiatrien Horsens bliver du en del af en velfungerende og ambitiøs afdeling, der har særligt fokus på det gode sammenhængende patientforløb på tværs af sengeafsnit og klinikker.
 
De primære opgaver i Akutteamet er visitation og samtale med patienter i vores Psykiatriske Modtagelse og hjemmebesøg hos nogle patienter. Vagterne ligger i tidsrummene kl. 8.00-21.00 på hverdage og kl. 10.00-16.00 på lørdage. Vi forventer, du typisk har 3-4 aftenvagter på en måned og en lørdagsvagt hver anden måned.
 
Hos os kan du forvente
  • en kultur, der har særligt fokus på tidlig indsats for at forebygge tvang
  • en kultur, der har særligt fokus på høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
  • at kollegial sparring og faglig og personlig udvikling vægtes højt
  • at blive en aktiv medspiller i opretholdelsen af vores gode arbejdsmiljø
  • at få en struktureret introduktion og vel tilrettelagt oplæring i opgaveløsningerne med fastlagte undervisningsforløb og kompetenceudvikling
  • at få en mentor, der igennem hele introduktionsperioden tager medansvar for din tryghed og oplæring

Vi forventer af dig
  • at du er social – og sundhedsassistent med bred psykiatrisk erfaring
  • at du aktivt bidrager til at videreudvikle teamets funktion med det formål at levere den bedste kvalitet – hver gang på den rigtige måde
  • at du kan medvirke og bidrage til udredning og behandling af patienterne
  • at du forstår vigtigheden af og kan bidrage til samarbejde om patientforløb på tværs af enheder og sektorer
  • at du har fokus på patient– og pårørendeinddragelse
  • at du kan tage medansvar for at koordinere arbejdsopgaver mellem kollegaer
  • at du er god til at samarbejde og arbejder fleksibelt og løsningsorienteret
  • at du har kørekort
 
Ansættelsesvilkår og løn
Der er tale om 2 faste stillinger og evt. et barselsvikariat. Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale. Da konceptet for den udgående funktion er under udvikling, ligger indhold i stillingerne og tidsramme for vagter ikke fast, og du har mulighed for at være med til at forme organiseringen af funktionen.
 
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
 
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
 
Yderligere oplysninger
Kontakt gerne afdelingssygeplejerske Lis Eriksen på tlf. 78 47 50 23 for at høre mere om stillingerne.
 
Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen for stillingerne er onsdag d. 30. oktober. Samtaler forventes afholdt d. 5. eller 6. november 2019.
 
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens arbejder vi målrettet på at levere en god behandling til vores patienter og opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø. Det ses i vores resultater.   
  • Vi har en rigtig flot patient- og pårørendetilfredshed i Landspatienttilfredshedsundersøgelsen (LUP) i 2018
  • Vi har indfriet regionens målsætning for nedbringelse af tvang i både 2017 og 2018, og vi opfylder allerede nu den nationale målsætning for 2020
  • Vi har positive resultater ved TULE i 2018 (TULE er medarbejdernes besvarelse af en trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering)
  • Vi har været nomineret til den nationale arbejdsmiljøpris i 2019 for arbejdet med nedbringelse af tvang, samtidig med sikring af det gode arbejdsmiljø
 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Horsens på www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/.
 
 




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Kontaktperson
    Anja Brigsted Sørensen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20058
  • Quick-nr.
    383079
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Anja Brigsted Sørensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20058
  • Quick-nr.
    383079
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.