Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Stilling som overlæge i ældrepsykiatrisk ambulatorium ved Psykiatrisk afdeling Aabenraa er ledig til besættelse 1. januar eller efter aftale.

Vi søger en speciallæge i psykiatri eller almen praktiserende læge, som har lyst til at arbejde med ældre patienter, samt interesse for komplekse kliniske problemstillinger, demensudredning og tværsektorielt samarbejde mhp individuelle, helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb.

 

Om ældrepsykiatrien i Aabenraa

Ældrepsykiatrien i Aabenraa udreder og behandler patienter over 70 år med psykiatriske lidelser, samt varetager demensudredning i samarbejde med geriatrien og neurologien i Sygehus Sønderjylland.

Ældrepsykiatrisk ambulatorium er beliggende i tilknytning til ældrepsykiatrisk sengeafsnit, hvortil der er et tæt samarbejde.

Ældrepsykiatrisk sengeafsnit består af 16 sengepladser med integreret åben/lukket funktion. Aabenraa.

Om stillingen

Du vil få funktion i ældrepsykiatrisk ambulatorium og indgå i tæt samarbejde med øvrige læger i ældrepsykiatrisk ambulatorium, demensklinik og sengeafsnit.

Er du almen praktiserende læge med interesse for ældrepsykiatri vil vi indføre dig i specialet og følge op med regelmæssig supervision.

Herudover indgår du i afdelingens samlede gruppe af overlæger. Vi fokuserer på social kapital og fælles opgaveløsning med stort fokus på supervision og undervisning af den kommende generation.

Vi vil gerne drøfte dine individuelle ønsker.

Om os

Ældrepsykiatrien i Aabenraa er en del af Psykiatrisk afdeling Aabenraa. Psykiatrien i Aabenraa har

  • Fælles akutmodtagelse og døgnbehandling i Aabenraa
  • Lokalpsykiatrier, beliggende i hhv. Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg
  • OPUS team, ældrepsykiatrisk ambulatorium og oligofreni team i Aabenraa.

Afdelingens miljøterapeutiske fundament er relations behandling både i lokalpsykiatrien og sengepsykiatrien. Personalet uddannes løbende i relations behandling.

Afdelingen prioriterer forskning og der er mulighed for tilknytning til forskningsenheden psykiatrien i Sygehus Sønderjylland ved professor Elsebeth Stenager. http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm475894

Psykiatrisk afdeling Aabenraa er nybygget, med moderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Psykiatrisk afdeling Åbenrå ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Åbenrå, hvortil der er et tæt samarbejde.

Åbenrå Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nemt og hurtigt at komme til.

Planer for psykiatrien i Region Syddanmark kan ses på www.regionsyddanmark.dk

 Se mere om  Aabenraa  Kommune   Aabenraa

 

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.

Du kan få yderligere oplysninger hos ledende overlæge Lene Høgh, telefon 51415118, mail lene.hoegh@rsyd.dk eller overlæge i ældrepsykiatrisk ambulatorium, Berit Nielsen telefon 99445512 mail  berit.nielsen@rsyd.dk

 

Ansøgningsfristen er mandag d. 20. november kl. 12.00. Du ansøger ved at trykke på knappen ”søg jobbet”, uploade ansøgning, CV og uddannelsespapirer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lene Høgh
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    208957
  • Quick-nr.
    383095
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lene Høgh
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    208957
  • Quick-nr.
    383095
  • Indrykningsdato
    15-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.