Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til visitationsteamet i Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Vi har fået dispensation for ansættelsesstoppet på Aarhus Universitetshospital til at søge en ny kollega til vores visitationsteam i Kræftafdelingen. En af vores kollegaer har fra 1. oktober 2019 valgt at søge nye udfordringer som forløbskoordinator i vores eget afsnit, derfor søger vi en ny kollega til vores visitationsteam. Visitationen er et lille team bestående af fire lægesekretærer.

Visitationen er en del af Forløbsenheden i Kræftafdelingen, hvor funktioner, der har med koordinering og planlægning af kræftpatienters behandlingsforløb, er samlet. Forløbsenhedens primære formål er at sikre den organisatoriske kvalitet i patientforløbene. Forløbsenheden dækker fire forskellige funktionsområder, men er et afsnit som samarbejder og hjælper hinanden på tværs.

Vi søger en lægesekretær til vores visitation, som varetager opgaver i forbindelse med visitation af kræftpatienter til kemoterapi. Der er stort fokus på kræftpakker og ventetidsgaranti, og som lægesekretær i visitationen er det din kerneopgave at have overblik over patientforløbene, herunder at lave veltilrettelagte patientforløb, hvor patienterne bliver indkaldt til samtale og behandling indenfor gældende tidsrammer. Arbejdet er administrativt, og den eneste patientkontakt, man har i denne jobfunktion, er telefonisk. Det er derfor vigtigt, at vi får en kollega, der har lyst til at arbejde på denne måde.

Din nye hverdag kunne se sådan ud
  • håndtering af henvisninger
  • skrivning af visitationsnotater og konferencenotater, samt opfølgning på disse
  • booking af diverse undersøgelser, første tid til samtale og kemoterapibehandling
  • ventekoderegistrering
  • sikring af kvalitetslister
  • korrespondance og meddelelsesbreve
  • samarbejde med de ambulante klinikker, sengeafsnittene, forløbskoordinatorerne og lægerne

Vi tilbyder
  • et arbejde, hvor du arbejder meget selvstændigt, men altid har mulighed for sparring
  • et arbejde, hvor du kan lære en masse om kræftpakker og ventekoderegistrering
  • et arbejde hvor du kan få indsigt og overblik over mange forskellige kræftpakkeforløb
  • et afsnit, der værdsætter høj faglighed og et godt samarbejde
  • et velfungerende team med et godt psykisk arbejdsmiljø

Vores krav til dig
  • du skal være uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • du har lyst til at lære
  • du er med til skabe en høj faglig kvalitet i dit daglige arbejde
  • du har en aktiv tilgang til opgaveløsningen og er løsningsorienteret
  • du skal have et godt overblik og kunne prioritere dine opgaver
  • du møder på arbejde med en positiv indstilling om at skabe det bedste behandlingsforløb for patienten

Ansættelses vilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt, senest 1. januar 2020. Stillingen er en fast stilling med en mulig arbejdstid fra 34-37 timer. Arbejdstiden kan planlægges på hverdage mellem 07.30-15.00. Stillingen er vagtfri på nær, at vi skal bemande visitationen med en visitationssekretær skærtorsdag og enkelte weekenddage i forbindelse med julen. Ellers har vi fri på alle helligdage og weekender.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du refererer til lederen for Forløbsenheden, Anja Duus Andresen, som også kan kontaktes for yderligere oplysninger om stillingen på 2388 6886.

Ansøgningsfrist mandag den 18. november 2019. Vi holder samtaler torsdag den 21. november 2019.





Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anja Duus Andresen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20120
  • Quick-nr.
    383422
  • Indrykningsdato
    25-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anja Duus Andresen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20120
  • Quick-nr.
    383422
  • Indrykningsdato
    25-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.