Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Barselsvikar HU-læge (kirurgi)
Vagtfri stilling – eller mulighed for vagt efter aftale
Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus – Danmarks bedste kræftsygehus 2018
Et barselsvikariat for hoveduddannelseslæge (Fase I) opslås ved Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle med tiltrædelse pr. 1. december 2019 eller efter nærmere aftale.
Sygehus Lillebælt (SLB) består af sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart, og sygehusmatriklerne har en overordnet indbyrdes opgavefordeling, så Kolding varetager den kirurgiske akutfunktion, og Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset i SLB. Organkirurgisk Afdeling i Vejle er særligt fokuseret på tarmkræft og brystkræft, ligesom der er en betydelig endoskopisk aktivitet. Vi udfører små 7.000 skopier årligt med hovedvægten på nedre skopi. Afdelingen har siden 2015 lagt stor vægt på anvendelse og udvikling af robotkirurgi ved kolorektalcancer og udfører aktuelt over halvdelen af colonresektioner og knapt halvdelen af rectumresektioner på robot. De øvrige rectumresektioner udføres hovedsagelig ved TaTME, som også er et udviklingsområde i afdelingen. Vi har flere regionsfunktioner i afdelingen, bl.a. EMR/ESD i rectum og kirurgi for inflammatorisk tarmsygdom, ligesom vi sammen med Onkologisk Afdeling varetager den højt specialiserede funktion udredning og behandling af analcancer. Afdelingen lægger stor vægt på effektive og smidige pakkeforløb med god sammenhæng og kontinuitet i forløbene, og på tæt multidisciplinært samarbejde om patienterne. Der er en betydelig forskningsaktivitet inden for såvel nedre mave-tarmkirurgi som mamma- og plastikkirurgi, og afdelingen har to forskningslektorer og flere Ph.D. forløb. Sammen med de øvrige afdelinger i det kolorektale MDT indgår vi i det regionale Center of Excellence for tarmkræft. Endelig varetager afdelingen den regionale sekretariatsfunktion for tarmkræftscreeningen.
Vagtarbejdet er tilrettelagt med forvagt, bagvagt og kolorektaloverlæge i beredskabsvagt. Vagtbelastningen er relativt beskeden, da afdelingen kun modtager akutte indlæggelser relateret til kræft eller forløb i eget afsnit.
Den aktuelle reservelægestilling er dog i udgangspunktet vagtfri, idet lægen i dagtid primært vil være beskæftiget med ambulante elektive funktioner såsom endoskopi, proktologisk ambulatorium og operativ proktologi. Vi tilbyder oplæring i gastro- og koloskopi, håndtering af proktologiske patienter, samt supervision til analkirurgi. Hvis det ønskes, kan der derudover efter nærmere aftale planlægges deltagelse i mellemvagtslaget i akutsygehuset i Kolding.
Vi søger en læge med erfaring og interesse i kirurgi, der ønsker at indgå og bidrage i et specialiseret og professionelt team, der arbejder tæt sammen om at yde det bedste for den enkelte patient. Ansøger kan f.eks. have afsluttet en introduktionsstilling i kirurgi og ønske yderligere træning inden hoveduddannelsen. Erfaring inden for nedre kirurgi, navnlig proktologi og/eller endoskopi, vil selvsagt være en fordel. Gode evner for samarbejde og kommunikation, også med alvorligt syge mennesker, er et must.
Afdelingen har en uformel tone, hvor der sættes pris på humor og overskud. Der er et godt kollegialt samarbejde og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Hans B. Rahr, Vejle, hans.rahr@rsyd.dk, tlf. 7940 5600.
Ansøgningsfrist: onsdag den 13. november 2019 kl. 12:00. Samtaler efter nærmere aftale.
For at give din ansøgning den bedste behandling bedes du søge stillingen ved at benytte knappen "søg" nedenfor.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Hans Rahr - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
209084 - Quick-nr.
383562 - Indrykningsdato
29-10-2019 -
Ansøgningsfrist
06-11-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Hans Rahr - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2019 - Regionens jobnr.
209084 - Quick-nr.
383562 - Indrykningsdato
29-10-2019 -
Ansøgningsfrist
06-11-2019 (udløbet)