Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte

Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger ny lægesekretærkollega (deltid) til vores Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling

Vi søger en uddannet lægesekretær til vores Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU). Stillingen er på 15-20 timer per uge og til besættelse fra d. 1. januar 2020, hvor APU udvides med et udkørende team.

Din arbejdstid vil afspejle rammerne for Ventet og velkommen indenfor tidsrummet kl. 8-16 på hverdage.

På Stolpegård har vi 3 ambulatorier med tilknyttede sekretærer og behandlerteams:

  • Ambulatorie A - behandler personer, der lider af angst, tvangstilstande (OCD) eller post-traumatiske belastningsreaktioner (PTSD)
  • Ambulatorie B - behandler personer med personlighedsforstyrrelser af moderat til svær grad
  • APU – udvikler en model for psykoterapeutisk behandling og tværsektorielt samarbejde for personer med dobbeltdiagnoser

Lidt om APU

Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling er etableret som en såkaldt modelcelle, der har til formål løbende at udvikle, afprøve, tilpasse og forbedre en model for fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Vi behandler mennesker med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik. APU åbnede den 1. oktober 2017 og vi samarbejder med 6 kommunale rusmiddelcentre. Målet er at kunne tilbyde rettidig, effektiv og sammenhængende tværsektoriel behandling og sikre lige adgang til sundhed. Det er hensigten at udvikle en model, der løbende forventes udbredt i Region Hovedstadens Psykiatri og tilhørende kommuner.

Lidt om sekretærgruppen, arbejdsopgaven og organisering

Som sekretær på stolpegård bliver du en del af en inkluderende faggruppe, hvor du har mulighed for medindflydelse. I vores sekretærtrup betyder humor og fællesskab meget. Vi har et godt samarbejde med husets øvrige personale og får supervision en gang om måneden. 

Nogle af de primære arbejdsopgaver bliver:

  • Styre patientforløb så glat og kontinuerligt som muligt fra visitation til epikrise
  • Bruge Sundhedsplatformen, Flowskema (excel-baseret), Outlook og et effektmålesystem kaldet WEB-modul (internetbaseret)
  • Deltage i løbende forbedring af arbejdsgange gennem LEAN-metoden

På Stolpegård løser vi i sekretærgruppen vores arbejdsopgaver lokalt i de enkelte ambulatorier. Vi hjælper også hinanden på tværs og vil have fokus på kompetenceudvikling for hele tiden at kunne sikre løsning af den samlede administrative opgavemængde på Stolpegård. Organisatorisk vil du referere til den ledende lægesekretær, men også have et tæt samarbejde med afsnitslederen i APU.

Forventninger til dig og stillingen

  • Du er uddannet lægesekretær
  • Rutineret bruger af Region Hovedstadens IT-­systemer – herunder erfaring med Sundhedsplatformen og Office-pakken (især Excel)
  • Du har stærke kompetencer og rutine i registreringspraksis og arbejdsopgaver relateret til ambulantområdet
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk, er proaktiv og har gode samarbejdsevner med lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • Du er en aktiv deltager i understøttelsen af vores patientforløb
  • Du har et stærkt fokus på, at vores fagprofil hører til i servicefaget
  • Du har lyst til at arbejde med LEAN-principper i et løbende forbedringsarbejde
  • Du har lyst til at bidrage til at indsamle data til forbedring og forskning
  • Du er imødekommende og serviceminded ved patienters, kolleger og samarbejdspartneres henvendelse i sekretariat

Lægesekretær med psykiatrierfaring foretrækkes, men er ikke et krav.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jeanette Dahl Hansen, ledende lægesekretær på mail jeanette.dahl.hansen@regionh.dk eller telefon 38 64 53 06. Alternativt kan APU’s afsnitsleder Morten Kistrup træffes på mail morten.kistrup@regionh.dk eller telefon 38 64 54 40.

  • Ansættelsesdato: D. 1. januar 2020
  • Ansøgningsfrist: D. 12. november kl. 22.00.
  • Ansættelsessamtaler: Afholdes d. 19. november 2019 i tidsrummet kl. 13.00 til 15.30.

Ved ansættelsessamtalen bedes oplyst 1-2 referencepersoner, som vi kan henvende os til, såfremt vi vælger at tilbyde dig stillingen. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med HK og principper om Ny Løn.

Send en motiveret ansøgning til os via linket i stillingsopslaget.

Læs mere

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri HER og om Psykoterapeutisk Center Stolpegård HER

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Dahl Hansen
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220985
  • Quick-nr.
    383581
  • Indrykningsdato
    30-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Jeanette Dahl Hansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    220985
  • Quick-nr.
    383581
  • Indrykningsdato
    30-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær med sundhedsfaglig baggrund til Ældresygdomme på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025