Jobbet "Koordinerende jordemoder til Kvindesygdomme og fødsler, Sygehus Lillebælt" er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Dit næste skridt

Nyoprettet stilling som koordinerende jordemoder på graviditetsområdet

  

Vi søger en erfaren og entreprenant jordemoder til en fast stilling som koordinerende jordemoder på graviditetsområdet pr. 1. januar 2020.


Arbejdstiden er 37 timer/ugen, og er en blanding af koordinerende opgaver og klinisk arbejde med jordemoderkonsultation/fødegang.  

Som koordinerende jordemoder på graviditetsområdet indgår du i et team af dygtige og dedikerede jordemødre, som varetager jordemoderkonsultationer og fødselsforberedelse for de gravide tilknyttet Kolding Sygehus. Med den gravide i centrum og med fokus på inddragelse af partner, eller anden pårørende, arbejder vi med individuelle og nærværende forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, herunder forberedelse af fødslen og tiden som nybagt familie.
Foruden samarbejdet med dine jordemoderkolleger kommer du til at arbejde med såvel tværfaglige som tværsektorielle samarbejdspartnere i tæt dialog med Afdelingsjordemoder for Graviditetsområdet.

 

Som koordinerende jordemoder bliver du foregangskvinde/mand på nye faglige tiltag og superbruger af afdelingens anvendte IT-systemer, og du medvirker ved planlægning, vejledning/supervision og undervisning når nye tiltag på graviditetsområdet skal udvikles og implementeres.

 

Vores ønsker til dig er, at du

  • Er fagligt dygtig og har bred klinisk erfaring
  • Har erfaring med udviklings- og forbedrings projekter samt gerne relevant efteruddannelse på området
  • Er jordemoderfagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering
  • Har særdeles gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
  • Er positiv, imødekommende og initiativrig
  • Er stabil og engageret
  • Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
  • Er fleksibel, omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer
  • Har Dansk autorisation som jordemoder

 

  Vi kan tilbyde  

 

  • Et spændende og varierende arbejde
  • En afdeling med fokus på det gode og tætte samarbejde, såvel tværfagligt som tværsektorielt
  • En afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten
  • En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested
  • En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere  
  • En livlig og dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur  
  • Koordinerende jordemødre i alle vagter med gode muligheder for faglig sparring  
  • Gode muligheder for faglig udvikling i et aktivt miljø med fokus på kompetenceudvikling, innovation, forskning og løbende forbedringsarbejde  
  • En arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen  
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af dygtige studerende  

 

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter gældende overenskomst.  

 

Ansøgningsfrist: 15. november 2019. Samtaler afholdes d. 22. november 2019.  

 

Har du spørgsmål  

Du er meget velkommen til at kontakte:

Afdelingsjordemoder Inge Berg, tlf: 7636 2476 / mail: inge.berg@rsyd.dk , eller

Afdelingsjordemoder Karina Lund, tlf: 7636 2478 / mail: karina.lund@rsyd.dk

 

Om Afdelingen  

Du vil komme til at indgå i en afdeling med ca. 90 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag, som foregår i et tæt tværfagligt samarbejde.

 

Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har 236 ansatte og ca. 3.300 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.

 

Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling indenfor det obstetriske og gynækologiske område.  

 

Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.  

 

Du kan læse om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118