Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Jordemødre til 2 barselsvikariater, Afsnit for Fødsler, Sygehus Sønderjylland

Ønsker du at arbejde på et mindre fødested, hvor der tværfagligt arbejdes målrettet for at understøtte de normale fødselsforløb, så er en af disse stillinger måske noget for dig?

Vi søger jordemødre til 2 begivenhedsbestemte vikariater på 32 og 33 timer/uge med start hhv. 1. januar og 1. februar 2020.

I Sygehus Sønderjylland har vi ca. 1800 fødsler pr. år. Vi har en høj faglig standard, lav indgrebsfrekvens og høj patienttilfredshed. Vi arbejder i teams og med den gravide og familien i centrum. På fødegangen arbejder vi tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer, og der er altid en koordinerende jordemoder at sparre med. Vi arbejder meget med dialog på tværs af faggrupper og med fælles faglige holdninger, så vi fremstår enige over for patienterne. Som eksempel har vi en fælles holdning til, at sectio kun foretages ved faglig indikation. Afsnittet har et aktivt læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling, faglig udvikling og løbende forbedringsarbejde. Der tilbydes kollegial coaching. Afsnittet er uddannelsessted for sekretærer, SOSA, jordemødre og læger.

Jordemødrene i afsnit for Fødsler under afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler varetager:   

  • Jordemoderkonsultationer med flere specialiserede tilbud 
  • Fødsels- og forældreforberedelse 
  • Senaborter over 12. graviditetsuge  
  • Indlagte gravide    
  • Fødsler   
  • Opvågningsfunktion efter sectio   
  • Barselsophold på sygehuset op til 24 timer p.p.   
  • Afholdelsen af barselsklinik på 3. dagen p.p. inkl. hørescreening   

Vores ønsker og krav til kommende kollega:   

  • Dansk autorisation som jordemoder
  • Faglig kompetent og udviklingsorienteret   
  • Fleksibel ift. typer af vagter og opgaver, omstillingsparat
  • Gode samarbejdsevner, indstillet på at arbejde i team og løfte i flok
  • Gerne gode sproglige kompetencer   

Lyder det spændende?    

Du er meget velkommen til at kontakte konst. chefjordemoder Trine Andersen, tlf. 7997 2230, trine.andersen1@rsyd.dk og høre nærmere om stillingen.  

Løn- og ansættelsesforhold    

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen. 

Er du interesseret?    

Send en ansøgning til os via linket nedenfor. Ansøgningsfrist er 14. november 2019.    

Ansættelsessamtaler er planlagt tirsdag 19. november 2019

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på nettet….. http://www.sygehussonderjylland.dk/wm355388  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209107
  • Quick-nr.
    383685
  • Indrykningsdato
    31-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209107
  • Quick-nr.
    383685
  • Indrykningsdato
    31-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.