Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Fysioterapeut søges til vikariat på Aarhus Universitetshospital

Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH), søger en fysioterapeut til en midlertidig stilling i perioden 1. januar til 31. juli 2020. Stillingen er tilknyttet det fysioterapeutiske team, der betjener afsnittene for børn og unge, og er på 16 timer om ugen.
 
Fysioterapeutteamet dækker samtlige diagnoser og specialer, inkl. flere specialistfunktioner på AUH for børn og unge i aldersgruppen 0-18 år. Det ledige vikariat vil oplagt være tilknyttet de børneortopædkirurgiske og neurokirurgiske specialer – men dette kan og vil blive tilpasset den rigtige ansøgers kompetencer. Vi er derfor meget nysgerrige i forhold til hvilke kompetencer, du kan bidrage med i teamet, og hvilke specialeområder du har erfaring med.
 
Arbejdsopgaver
  • udredning, behandling og vejledning af børn og unge i alderen 0-18 år
  • vejledning af både børn, unge og deres forældre samt andet personale
  • varetagelse af respirationsproblematikker
  • varetagelse af motoriske udviklingsvurderinger og standardiserede tests som led i diagnosticering og behovsafklaring i forhold til videre indsats
  • samarbejde med mange kolleger, både mono- og tværfagligt, primært internt men også eksternt
  • dokumentation i elektronisk patientjournal, herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale
     
Vi kan tilbyde
  • en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • grundig oplæring og kollegial sparring
  • fokus på opgaveløsning og kompetencer i fysioterapeutteamet
  • opmærksomhed mod et godt arbejdsmiljø
  • erfarne og engagerede kolleger, der brænder for specialerne i afsnittet
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
 
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
 
Dine kompetencer
  • du er uddannet fysioterapeut
  • du har stor faglig interesse i at arbejde med børn og unge med vidt forskellige problemstillinger – og deres forældre
  • du skal kunne motiveres af forskellige typer af opgaver og forskellige patientkategorier, da opgaverne spænder vidt fra enkeltvurderinger til længere patientforløb
  • du skal være indstillet på at lære – og lære fra dig
  • du skal være åben for kollegial sparring i forhold til at være effektiv og præcis i kommunikation både skriftligt og mundtligt
  • du engagerer dig, selvom du ansættes i en 16 timers stilling
  • du er selvstændig og fleksibel, handlekraftig, i stand til at prioritere og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag
  • du skal have flair for at opdyrke gode samarbejdsrelationer både mono- og tværfagligt
  • det har betydning, at du bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med humor, imødekommenhed og engagement
     
Arbejdspladsen er på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Stillingen er tilknyttet Afsnit 3, som består af 20 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter, der tilsammen dækker specialerne Børn og Unge, Ortopædkirurgi samt Kvindesygdomme og Fødsler.
 
Arbejdstiden vil i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 15.24 på hverdage. Arbejdstiden vil fordeles på to-tre hverdagen om ugen – gerne mandage, tirsdage og en dag mere. Medarbejderen i denne midlertidige stilling vil i udgangspunktet ikke gå i vagter i weekender og på helligdage.

Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må forventes tre måneders prøvetid.
 
Du kan få mere information på vores hjemmeside. For yderligere oplysninger kan du kontakte ledende terapeut Marie Jänichen på 2478 6171 inden for almindelig arbejdstid. Du er velkommen til at lægge besked med navn og telefonnummer, hvis der er telefonsvarer på.
 
Ansøgning med eksamensbevis, autorisation, udførligt CV samt andre relevante bilag sendes via nedenståendelink.
  
Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet mandag den 25. november 2019.
 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20197
  • Quick-nr.
    383726
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20197
  • Quick-nr.
    383726
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.