Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kvalitetsansvarlig til Genomisk Medicin, Rigshospitalet

Ved Genomisk Medicin på Rigshospitalet er en stilling som kvalitetsansvarlig ledig til besættelse pr. 1. december eller snarest derefter.

Rigshospitalets afdeling for Genomisk Medicin er tilknyttet Diagnostisk Center og arbejder med analyser af genomet og transkriptomet ved arvelige og ikke arvelige tilstande.

Afdelingen omfatter ~55 medarbejdere sammensat af bioanalytikere, læger samt andet akademisk personale primært med en baggrund inden for molekylærbiologi, biokemi og bioinformatik. Genomisk Medicin rummer desuden det nye Genomcenter Øst, som er en del af Region Hovedstaden og Region Sjællands satsning inden for personlig medicin, ligesom afdelingens WGS-sektion leverer analyser til det Nationale Genom Center (NGC).

Den kvalitetsansvarlige har ansvar for afdelingens kvalitetsgruppe og koordinerer akkrediteringsarbejdet med alle faggrupper i afdelingen samt klinikledelsen. Som kvalitetsansvarlig vil der også indgå projektledelse inden for områder som kvalitetsforbedringer eller procesoptimeringer.

Genomisk Medicin er akkrediteret efter ISO15189 standarden, og kvalitetsansvarlig vil stå for vedligeholdelsen af ISO15189 standarden og skal være med til at forme, forbedre og vedligeholde afdelingens kvalitetsstyringssystem samt deltage i etableringen af yderligere akkrediteringsnormer.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har indsigt i molekylær genetik samt genomteknologier med særlig vægt på NGS og de bioinformatiske pipelines samt svarafgivelse.

Der lægges desuden vægt på, at man kan sætte kvalitetsopgaverne i en relevant biologisk/medicinsk sammenhæng. Det er ligeledes, en fordel hvis man har kendskab til hospitalsstrukturen og samspillet med de øvrige klinikker.

Som kvalitetsansvarlig vil man have en bred kontaktflade både i afdelingen og eksternt til rekvirenter, hvorfor vi lægger vægt på gode samarbejds- og kommunikationsevner.

En række af de mest centrale opgaver vil omfatte:

  • Udvikling og drift af kvalitetssystemer
  • Planlægning og udførelse af interne audits
  • Tilsynsbesøg fra relevante myndigheder
  • Deltagelse i eksterne kvalitetsprogrammer
  • Afviger/UTH behandling
  • Kommunikation til kunder/rekvirenter
  • Præsentation af kvalitetsparametre i afdelingen
  • Introduktion og oplæring af nye medarbejdere mht. kvalitetssystemet
  • Udarbejdelse og vedligehold af kompetenceregistreringer
  • Udfærdigelse og review af QC/QA-dokumenter (SOP, vejledninger, valideringer)
  • Validering af analyser samt udstyr
  • Deltagelse i interne og eksterne kvalitetsprojekter
  • Behandling af personfølsomme oplysninger (GDPR), databeskyttelsesloven
  • Implementering af kvalitetsforbedringer i afdelingen

 Kvalifikationer 

  • Læge, AC eller anden relevant professionsuddannelse med baggrund inden for life science og/eller laboratorieteknologi
  • Erfaring med ISO-akkreditering
  • Erfaring med molekylærgenetik samt NGS
  • Erfaring med systematisk problemløsning og kvalitetsarbejde

Vi tilbyder

  • Et spændende fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder
  • En god kollegial atmosfære og arbejdsmiljø
  • Muligheden for at præge den fremtidige kvalitetsstrategi indenfor helgenomsanalyser samt personlig medicin
  • Et spændende og varieret job med høj faglighed i samarbejde med specialister

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

For mere information
Yderligere oplysninger kan fås hos klinikchef Finn Cilius Nielsen (3545 2223) eller ledende bioanalytiker Martin Skygge (2113 8393).

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er onsdag den 20. november 2019 kl. 12.00.
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag (evt. autorisation) sendes online via linket i opslaget.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Finn Cilius Nielsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    221065
  • Quick-nr.
    383736
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Finn Cilius Nielsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2019
  • Regionens jobnr.
    221065
  • Quick-nr.
    383736
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.