Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fysioterapeut til neurologisk område på Bispebjerg Hospital

Er du fagligt velfunderet og har du interesse for neurologi og tværfagligt samarbejde? - Så kig med her. 

Kort om stillingen
En af vores dygtige fysioterapeuter har fået muligheden for at læse til kandidat, og derfor søger vi en fysioterapeut med stort engagement til et spændende job med faglige udfordringer og ansvar.

Der er tale et vikariat på 32 timer i 18 måneder.

Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved at implementere nye retningslinjer, journalclubs og workshops – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Du bliver en del af vores team i almen neurologien, hvor vi er fire fysioterapeuter og to ergoterapeuter. To af fysioterapeuterne varetager daghospitalsfunktionen, og to (hvor du bliver én af dem) varetager almen neurologisk sengeafsnit. Ergoterapeuterne varetager både daghospitalerne og sengeafsnittet. Teamet har stærke faglige og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.
Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi vægter faglige sparring og vidensdeling højt. Du skal samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper, bl.a. i lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene.

Dine primære arbejdsopgaver
Vores patientgruppes hoveddiagnoser vil typisk være traumatisk hjerneskade, hjernetumor, MND, Parkinson, Atypisk Parkinson m.v.

De primære arbejdsopgaver består i:

  • akutte funktionsevnevurderinger med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling til videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination
  • respirationsfysioterapi og rehabilitering til de længere og komplicerede patientforløb
  • du bliver en aktiv del af de daglige tværfaglige tavlemøder og den inddragende stuegang (DIS). På DIS planlægges det videre patientforløb i tæt samarbejdede mellem patient, pårørende og det tværfaglige team.

Vores forventninger
Vi forventer, at du:

  • har kendskab til det neurologiske speciale, og følger med i specialets udvikling, så du kan være med til at indføre de nyeste evidensbaserede metoder og praksis
  • kan lide at tage ansvar, trives i et akutmiljø og kan vurdere og træffe beslutninger vedrørende patienter med komplekse neurologiske problemstillinger
  • har gode samarbejdsevner og vil indgå som en aktiv medspiller i afdelingen, både mono- og tværfagligt
  • har åben og ligeværdig kommunikation, og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder:

  • dygtige og gode kolleger, og et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger og andre faggrupper på hospitalet, hvor terapeuter er en værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • en arbejdsplads, som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde
  • en arbejdsplads, der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32 timer om ugen i 18 måneder. Ansættelsesstart er fra den 1. januar 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx. Du kan også følge os på Instagram: fysergobfh

Ansøgning
Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Morten Østergaard.

Søg stillingen via linket til højre senest torsdag den 21. november 2020.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag 26. november 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221072
  • Quick-nr.
    383751
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221072
  • Quick-nr.
    383751
  • Indrykningsdato
    01-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.