Nyresygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
Sygeplejerske søges til Nyremedicinsk klinik, Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst til at udvide dine kompetencer og yde sygepleje til patienter med kronisk nyresygdomme i en klinik? Så kan vi tilbyde en stilling som sygeplejerske på 33,5 timer pr. uge fra den 1. januar 2020.Nyremedicinsk Klinik søger en sygeplejerske til at varetage opgaver i Peritonealdialysen og Dagklinikken. I afdelingen modtager vi patienter med kroniske sygdomme til ambulant behandling. Størstedelen af vores patienter har en livslang tilknytning til afdelingen for Nyresygdomme. Peritonealdialysen og dagklinikken er en del af Nyremedicinsk klinik.
Der er 15 sygeplejersker i klinikken og et samlet besøgstal på ca. 15.000 om året. Klinikken har afsnitsledelse og ledes af to afdelingssygeplejersker og en overlæge i samarbejde.
Vores arbejdsopgaver spænder bredt
- modtagelse af nyhenviste patienter til udredning for nyresygdom
- observation og pleje til patienter i forbindelse med f.eks nyrebiopsi og i/v behandlinger
- koordinering af patientens forløb med samarbejdspartnere mono- og tværfagligt
- vejledning og undervisning af patienten i forhold til pleje og behandling
- vejledning og undervisning af sygeplejestuderende
Vi tilbyder et afsnit og et arbejdsområde
- med et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler åbent om tingene
- med engagerede, hjælpsomme og meget erfarne kolleger
- med brede samarbejdsrelationer
- hvor udtryk som ”patienten i centrum og som samarbejdspartner” er virkelighed
- med spændende og varieret arbejdsområde med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
Om P-dialysen og Dagklinikken
I P-dialysen undervises patienter, pårørende og personale fra bl.a. hjemmeplejen i varetagelse af P-dialyse. Patienter i P-dialysen kommer til planlagte ambulante kontroller i P-dialysen med deltagelse af en læge og sygeplejerske. Derudover løses mere akutte P-dialyse-problemstillinger ligeledes i P-dialysen.
I Dagklinikken modtages nye patienter, der er henvist til et forløb i Nyremedicinsk klinik. Derudover kommer der patienter til diverse I/V behandlinger og til observation før og efter diverse undersøgelser fx. nyrebiopsi og KAG. Derudover observation af patienter, der har fået lavet access-kirurgi.
Vi søger en kollega, som
- har nefrologisk eller anden relevant erfaring
- både kan arbejde selvstændigt og arbejde som en del af et team
- aktivt vil bidrage til udvikling af sygeplejen til patienten i P-dialyse / patienter med kronisk nyresygdom
- trives i en travl og uforudsigelig hverdag
- har gode kommunikative og pædagogiske evner
- kan samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og tværfagligt
- kan lide at undervise patienter, pårørende og kolleger
- har kørekort
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig personligt eller på anden vis til afdelingssygeplejerske Hanne Hermansen på 4046 0237 eller på hannherm@rm.dk samt afdelingssygeplejerske Lise Streubel-Kristensen på 4046 0266 eller på lisestre@rm.dk eller til koordinator Mette Riis på 3092 2396 eller på metteris@rm.dk.
Læs mere om vores afdeling på hjemmesiden.
Ansøgningsfrist er søndag den 24. november 2019. Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. november 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Hanne Merete Hermansen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
20239 - Quick-nr.
383853 - Indrykningsdato
05-11-2019 -
Ansøgningsfrist
24-11-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Hanne Merete Hermansen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
20239 - Quick-nr.
383853 - Indrykningsdato
05-11-2019 -
Ansøgningsfrist
24-11-2019 (udløbet)