Et spændende job som lægestuderende på Psykiatrisk Center Ballerup
Så er der mulighed for at søge stilling som stud.med. / lægevikar på Psykiatrisk Center Ballerups nyoprettede lægevikar-hold. Vi er en gruppe, der består af både studerende, læger og psykologer med trivsel i top og stærkt fokus på god uddannelse gennem bl.a. et stort fokus på direkte supervision.
Holdet bliver en fast del af vagtholdet i Akutmodtagelsen, hvor der foretages akutte vurderinger og behandling af patienter, der henvender sig i skadestuen, over et bredt spektrum af psykiatrisk sygdom. Vagtholdet består udover jer af en forvagt, mellemvagt, bagvagt og en speciallæge i psykiatri (SIF), se nedenfor. Meningen med vores vagtstruktur er, at man varetager opgaver, der svarer til ens faglige niveau, så man føler sig tryg og trives på arbejdspladsen, samtidig med at man får en masse læring og bliver betalt for det. Man har altid mulighed til at konferere med mere erfarne kollegaer, og som en del af holdet får man konstant supervision og feedback, primært af bagvagt og SIF.
Vi ser etableringen af studenterholdet som en styrkelse af skadestuen og ser frem til at byde en dygtig gruppe unge kolleger velkommen. Får du smag for psykiatri, så er der mulighed for at lave en karriereplan.
Det praktiske
Holdet og den nye vagtstruktur starter 1.2.2020. Den daglige arbejdstid er 11.00-20.00 på hverdage.
Krav til dig: vi søger flittige teamplayere med dokumentation for beståede neurofag og et ønske om at sikre alle patienter en venlig og professionel tværfaglig modtagelse og vurdering i en travl, uvisiteret skadestue.
Vi ansætter til holdet fra 1.12.2019, for at den grundige introduktion kan være på plads i god tid. Introduktionen ligger i den første uge af hver måned og består af 5 undervisningsdage centralt på Kristineberg, 2 introdage lokalt på PC Ballerup, samt en følgevagt i skadestuen.
Vagtstruktur
Centret
Du bliver en del af lægegruppen på Psykiatrisk Center Ballerup; et center med ca. 700 ansatte. Vi har:
- Akutmodtagelse, døgn- og ambulant behandling
- En række psykiatriske ambulatorier, FACT- og OPUS-teams
- Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri
- Forskning og undervisning, bl.a. er vi et aktivt universitetshospital
Nogle af de vigtigste strategiske indsatsområder for centret er forbedringsarbejdet, rationel farmakoterapi og nedbringelsen af tvang. Vi ser centret som en Campus, med stærkt fokus på uddannelse og læring på alle niveauer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Marko Tomic ( marko.tomic.01@regionh.dk ) eller overlæge Nicolas Rescalvo Hansen( nicolas.rescalvo.hansen@regionh.dk)
Ansøgningsfrist er den 2. december 2019 kl. 12.00
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Marko Tomic - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221099 - Quick-nr.
383922 - Indrykningsdato
06-11-2019 -
Ansøgningsfrist
02-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×