Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Læge til forskning i Børne- og ungeafdelingen
Børne- og ungeafdelingen har til et forskningsprojektet Børnelægernes Børnetips en ét-årig reservelægestilling til besættelse fra 1. januar 2020 eller efter aftale.
Om forskningsprojektet, Børnelægernes Børnetips
Er det muligt, ved brug af videoer og enkle handlingskort om almindelige symptomer hos børn, at få forældre til at blive mere sikre på hvordan de tager hånd om deres børns milde symptomer derhjemme og hvornår de skal kontakte læge/1813?
Spørgsmålet adresserer en aktuel udfordring inden for den offentlige sundhedssektor, da mange børn henvises til hospital uden for deres praktiserende læges åbningstid.
Videoer og de enkle handlingskort bliver tilgængelige på forældrenes smartphones, så materialet møder brugerne, hvor de er, online på deres smartphones.
Om ansøgeren
Ansøgeren skal primært varetage ledelse af et klinisk kontrolleret projekt om effekten af dette informationsmateriale. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Børne- og ungeafdelingen og Akutberedskabet. Dataindsamlingsarbejdet kommer primært til at bestå i at gennemlæse journaler for de inkluderede patienter for bla. diagnoser, behandling og klassificere adverse reactions. Videoer og de enkle handlingskort er ved at blive produceret og der foreligger projektprotokol.
Det er planen, at ansøger er med til at udvikle projektet til et ph.d.-studie.
Ansøgere med dokumenteret interesse for pædiatri vil blive foretrukket.
Om Børne- og ungeafdelingen
Afdelingen har 79 senge og et stort ambulatorium. Størstedelen af afdelingens aktivitet ligger inden for akut og almen pædiatri. Hvidovre Hospital er områdehospital i Område Syd i Region Hovedstaden og afdelingens optageområde er ca. 500.000 borgere.
Til afdelingen er knyttet et klinisk professorat og fem kliniske lektorer. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Afdelingen deltager desuden i speciallægeuddannelsen i pædiatri og i speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Ansøgningsfrist onsdag den 20. november kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 25. november om formiddagen på Børne- og ungeafdelingen, Hvidovre Hospital.
Løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst med Yngre Læger.
Ansættelse er betinget af Børneattest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professor Dina Cortes på dina.cortes@regionh.dk eller telefon 2370 7630 eller ledende overlæge Klaus Børch på Klaus.boerch@regionh.dk eller tlf. 3862 2742.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Klaus Børch - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Læge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
221166 - Quick-nr.
383975 - Indrykningsdato
06-11-2019 -
Ansøgningsfrist
20-11-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Klaus Børch - Stillingstype
Læge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
221166 - Quick-nr.
383975 - Indrykningsdato
06-11-2019 -
Ansøgningsfrist
20-11-2019 (udløbet)