Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent til Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg

En fuldtidsstilling som social- og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. januar 2020 eller snarest muligt herefter.
Stillingen indeholder dagvagter og aftenvagter samt weekendvagt hver 2. weekend.
 
Om stillingerne
Har du lyst til en hverdag med både akut sygepleje og tværfaglige/tværsektorielle patientforløb?
 
Neurologisk Afsnit er en akutafdeling med et stort flow og kort indlæggelsestid på gennemsnitlig 4,7 dage.
 
Neurologisk Afsnit har 12 senge indenfor klassisk neurologi og 4 senge til neurorehabilitering af apopleksipatienter, der har medicinske problemstillinger.
 
Der er tilknyttet et udgående apopleksiteam til afsnittet. Teamet er et tværfagligt team bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
 
Vi arbejder med patientinddragelse og tilstræber, at det er en naturlig del af en travl struktureret hverdag. Fokus er på patientens behov og på tilrettelæggelse af hensigtsmæssige patientforløb. Vi har altid kvalitet og kontinuitet i fokus.
 
Neurologi er et område i rivende udvikling og der pågår flere spændende projekter i afsnittet, som sætter fokus på kvalitetsudvikling af patientforløbene og det tværfaglige samarbejde. Som et eksempel kan nævnes projektet ”Demensvenlige sygehuse”. Det foregår i tæt samarbejde med akutafdelingen og National Videnscenter for Demens. Projektet løber i 2018-2019 og der vil i perioden arbejdes på innovative tiltage indenfor området.
Det vil derfor være en fordel, om du har stort kendskab og kompetencer indenfor demensområdet.
 
Som et andet eksempel kan nævnes projektet "GØR DET LET" at forflytte med hjælpemidler. Alle ansatte får specialiseret undervisning i korrekt anvendelse af de fantastiske 5 hjælpemidler specifikt til de neurologiske patienter. Afsnittet blev i 2019 nomineret til årets arbejdsmiljøpris for dette projekt.
 
Du kommer til et afsnit, hvor der, er et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, logopæd, læger og plejepersonale. For at højne det gode patientforløb og den tværfaglige kvalitet har vi fokus på ”Relationel koordinering”.
I afsnittet er der et godt arbejdsmiljø blandt alle faggrupper, en stor åbenhed for og velvillighed til at integrere nye kollegaer i afdelingen.
 
Afsnittet har et tæt samarbejde med de øvrige neurologiske afdelinger på tværs i regionen og Neurologisk Klinik på Hospitalsenhed Midt.
 
Ansøgere med klinisk erfaring og kompetence indenfor klassisk neurologi foretrækkes.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • En grundig oplæring i specialet
  • Et spændende fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Muligheden for indflydelse på afdelingens udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med en positiv omgangstone
Vi forventer, du har:
  • En struktureret og målrettet tilgang til sygeplejen
  • Stort engagement og ansvarlighed
  • Evner og lyst til faglig og personlig udvikling
  • Stor fleksibilitet og samtidig er stabil
  • Smittende humør
Stillingen kræver ligeledes du har lyst og evner til at indgå i et tværfagligt samarbejde, både med social- og sundhedsassistenter, terapeuterne, logopæder, serviceassistenter, sekretærer og læger. Afdelingen er uddannelsessted for alle faggrupper.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Neurologi består af to centre. Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
 
Neurologi i Viborg har regionsfunktion indenfor de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse fra Hospitalsenhed Midt’s optageområde på ca. 250.000 indbyggere. Afdelingen er udpeget til at være center for klassisk neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme. 
 
Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Louise Lindenmayer, tlf. 2180 2361.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 25. november 2019.
 
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 28. november 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Louise Lindenmayer
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20351
  • Quick-nr.
    384083
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Louise Lindenmayer
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20351
  • Quick-nr.
    384083
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Social- og sundhedsassistent til Neurologi, Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.