Region Hovedstaden
Tofteparken 20, 4000 Roskilde
Åbent retspsykiatrisk sengeafsnit søger ergoterapeut 37 timer ugenligt
Psykiatrisk Center Sct. Hans åbnede pr. 1/9 2018 et helt nyt åbent rehabiliteringsafsnit R12 og et tværgående rehabiliteringsteam, som p.t. har til huse sammen med os.
Rehabiliteringsafsnittet og det tværgående rehabiliteringsteam er et innovativt initiativ, og det forventes at du medvirker til at udvikle konceptet til gavn for patienterne og kolleger på hele Sct. Hans. Initiativet skal også være til inspiration til det nye retspsykiatriske hospital, der er under opbygning, og forventes færdigt i 2021.
Begge funktioner er smukt beliggende ved Roskilde Fjord og tæt på Roskilde bymidte.
Sengeafsnit
Rehabiliteringsafsnittet er et døgnafsnit for 12 retspsykiatriske patienter, hvor vi skal have fokus på domsændring, kriminalitets- og misbrugsforebyggelse, udslusning og udskrivning til egen bolig. Afsnittet skal have brobyggerfunktion til socialpsykiatrien, med mulighed for individuelle forløb.
Patienterne har mangeartede og komplekse problemstillinger, som betyder at personalesammensætningen ønskes bredt sammensat med læge, psykolog, socialrådgiver, lægesekretær, sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, pædagoger, plejere.
Formålet for afsnittet
Er at udvikle og vedligeholde færdigheder, og skabe grundlag for et bedre udgangspunkt, end da patienten blev indlagt. Patienterne har været indlagt i en kortere eller længere årrække, så en hverdag og et netværk skal ofte reetableres.
Med afsæt i den enkelte patients ønsker og behov, planlægges og koordineres behandlingsindsatsen. Patienten motiveres til at kunne mestre egen hverdag, og med fokus på at forebygge og/eller erstatte uhensigtsmæssig adfærd i forhold misbrug og kriminalitet.
Faglighed
Der tages udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale, rehabilitering og recovery.
Vi er i gang med at uddanne medarbejdergruppen indenfor MI og KAT, og der arbejdes på implementering af denne tilgang i afsnittet på sigt.
Der arbejdes rehabiliterende, med målrettede indsatser, individuelt som gruppebaseret i tidsbestemt og koordineret form. Indsatsen skal medvirke til at understøtte den enkeltes recoveryproces, og i kraft af de lange forløb vil du være vidne til, at dette er muligt.
Vi dokumenterer i Sundhedsplatformen, og Sct. Hans er langt i implementeringen. Vi arbejder systematisk med brug af LEAN metoder til udvikling og forbedring af vores arbejdsgange.
Vi søger en ergoterapeut der
- Har kortere-/eller længerevarende erfaring med at arbejde med mennesker med psykisk sygdom
- Gerne har erfaring med rehabiliterende behandlingsindsats og tværsektorielt samarbejde
- Kan se sig arbejde reflekteret i et tværfagligt team, lære af andre og formidle sin monofaglige viden og erfaring
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som skal bringes i spil i forhold til både patienter og pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere i øvrigt
- Er systematisk og målrettet i tilrettelægningen af ergoterapeutisk undersøgelse og interventioner
- Kan arbejde opfindsomt og fleksibelt med meningsfulde aktiviteter og udvikling af mestringsstrategier med blik for de små skridts betydning
- Er initiativrig og inspirere til brug af meningsfulde aktiviteter i behandling, recovery og rehabiliterings processer.
- Kan danne sig et godt og grundigt billede af patientens samlede funktionsevne ud fra ICF som referenceramme
- Evt. kan anvende AMPS og Adult Sensory Profile
- Evt. har kognitiv uddannelse og uddannelse i den motiverende samtale, eller interesse for at tilegne sig viden herom
- Evt. har erfaring med undervisning af patienter, individuelt eller i gruppe
- Er interesseret i at være med til at skabe noget helt nyt i en evidensbaseret praksis
- Ønske om løbende kompetenceudvikling
Vi tilbyder blandt andet
- Et spændende og varieret arbejde i et meget udviklingsorienteret afsnit
- Et center med fokus på omgivelsernes betydning for aktivitet, hvor vi bruger vores udearealer og det omgivende samfund så meget som muligt
- Et arbejde på et center, hvor vi er mange ergoterapeuter, der bruger og inspirerer hinanden
- En god introduktion til afdelingen, centret, psykiatrisk ergoterapi, dokumentation i SP mv.
- Fast træning af forebyggende intervention ved opkørte situationer med deeskaleringsteknikker og kommunikation
- Løbende undervisning i forhold til relevante emner
- Supervision og tværfaglige temadage
- En 37 timers stilling med fortrinsvis dagvagter og ca. 2 ugentlige vagter fra kl. 13-21 og weekendvagt hver 4. weekend
Personlige kompetencer
Vi ønsker en tværfaglig praksis, hvor både faglige og personlige kompetencer danner rammen i hverdagen. Det betyder, at du får muligheden for som person også at supplere din faglige praksis med f.eks spændende hobby, håndværk, kreativitet eller andet i patientforløbene.
Ledelsen
Vi er tre ledere af sengeafsnittet og rehabiliteringsteamet – Pia er afsnitsledende sygeplejerske, Pernille er ledende ergoterapeut og Helle er overlæge. Ledelsesmæssigt vægter vi at være anerkendende, samarbejdende og tydelige i vores ledelsesstil, og har fokus på et godt arbejdsmiljø.
Vi ønsker en kultur, hvor du bidrager med tanker og ideer, og kan fungere i processer, der ikke altid får den ønskede effekt. Vi bygger vejen mens vi går, og der er mange veje til ROM ….
På PC Sct. Hans
Er der tjenesteboliger, kantine, personaleforening, kunstforening, tilbud om fysioterapi, ugentlig opfølgning på frigørelsesgreb og kommunikativ deeskalering. Der er gode busforbindelser fra Roskilde station, og cykelafstand på 2,5 km.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os:
Pia Birkegaard 29468554, Pernille Behnke 29449011, Helle Nerdrum 21603217
Ansøgningsfrist onsdag den 27/11 2019 kl. 12.00. Der af holdes samtaler tirsdag den 3/12 2019.
I forbindelse med ansættelse, skal vi indhente 2 referencer, hvoraf den ene bør være fra nuværende nærmeste leder.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Pia Birkegaard - Adresse
Tofteparken 20, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
221195 - Quick-nr.
384084 - Indrykningsdato
08-11-2019 -
Ansøgningsfrist
27-11-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Tofteparken 20, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Pia Birkegaard - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
221195 - Quick-nr.
384084 - Indrykningsdato
08-11-2019 -
Ansøgningsfrist
27-11-2019 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til unik stilling i døgn- og ambulant ungdomspsykiatri, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
ErgoterapeutOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
ErgoterapeutOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Fysioterapeut eller ergoterapeut søges til ny tværfaglig gruppe på Psykiatrisk Center Amager
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København S
ErgoterapeutOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Vil du arbejde med unge i psykiatrien? Bliv en del af ungdomspsykiatrisk afsnit – B204
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
ErgoterapeutOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025