Region Sjælland
Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde
Specialpsykolog eller psykolog med specialistuddannelse i f.eks. psykopatologi
Specialpsykolog eller psykolog med specialist uddannelse 37 timer ugentlig søges til Distriktspsykiatrien i Roskilde.
Distrikt psykiatrien har et spændende og udviklende miljø, med en tværfaglig personalegruppe bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeut, fysioterapeut, OPUS medarbejdere samt sekretærer. Interesse for tværfagligt samarbejde forudsættes. Psykologen skal i samarbejde med de øvrige medarbejdere indgå i et ambulant behandlingstilbud. Dette indebærer en psykoterapeutisk indsats, primært med individuel kognitiv terapi. Vi søger således en psykolog med solid klinisk erfaring hvad angår psykopatologi og psykoterapi. En spændende og inspirerende arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde prioriteres højt.
Psykiatrien lægger stor vægt på, at pårørende inddrages omkring behandlingen. Information fra pårørende og netværkets evne til at støtte patienten kan være afgørende for deres chancer for at komme sig.
Vi tilbyder dig
- Erfarne og fagligt kvalificerede kolleger
- Supervision såvel individuelt som i gruppe
- Undervisning med såvel interne som eksterne undervisere
- Mulighed for deltagelse i og udvikling af forskningsprojekter
Dine kvalifikationer
- Uddannet specialpsykolog eller specialist gerne i psykopatologi
- Erfaring med eller interesse for psykoterapeutisk behandling af psykiatriske patienter, gerne inden for målgruppen af bipolar lidelse
- Erfaring med og/eller interesse i kognitiv terapi
- Supervisionserfaring og/eller interesse deri
- Undervisningserfaring og/eller interesse deri
- Interesse for forskning og udvikling af klinisk praksis
- Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt
I Psykiatrien Øst er der ansat 30 psykologer 5 specialpsykologer og 8 SPU forløb.
Psykiatrien i Region Sjælland har en forskningsenhed, som giver særlige udviklingsmuligheder.
Psykiatrien Øst er forskningsaktiv bl.a. indenfor området ”Debuterende psykose”.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos afdelingssygeplejerske Katja Bergholz-Knudsen på telefon 5853 7704
Specialpsykologen / psykologen refererer til afsnitsledelsen.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem dansk psykologforening og Danske Regioner.
Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en straffeattest.
Ansøgning modtages kun elektronisk, den fremsendes ved klik på knappen "søg jobbet", herunder.
Ansøgningsfrist den 08.12.2019.
Ansættelsessamtaler planlægges afviklet i uge 50, 2019.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Katja Bergholz-Knudsen - Adresse
Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
007831 - Quick-nr.
384210 - Indrykningsdato
12-11-2019 -
Ansøgningsfrist
08-12-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 5, 1., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Katja Bergholz-Knudsen - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2020 - Regionens jobnr.
007831 - Quick-nr.
384210 - Indrykningsdato
12-11-2019 -
Ansøgningsfrist
08-12-2019 (udløbet)