Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Ortopædkirirgi, Regionshospitalet Viborg

Brænder du for administrativt arbejde, og synes du, at det er spændende at få vores operations- og undersøgelsesstuer udnyttet bedst muligt? – så er du måske vores nye kollega!
I Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg er en fast fuldtidsstilling ledig pr. 1. januar 2020.

Om stillingen
I stillingen skal du have overblikket over en lang række opgaver, bl.a.
  • Booking af forundersøgelser  
  • Booking af operationer – både akutte og planlagte
  • Kodning iht. retningslinjer for udredningsret og behandlingsgaranti
  • Telefonbesvarelse og meget mere
Stillingen er i en del af et team (ortopædkirurgisk bookingenhed), der består af 4-5 andre kolleger. Teamet deltager også i afdelingens renskrift af undersøgelser/operationer, f.eks. ved spidsbelastning eller på de enkelte dage, hvor du har lukkevagt.
 
Om dig
  • Du er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav), gerne med kendskab til ortopædkirurgien – eller har lyst til at lære specialet at kende
  • Du har lyst til at arbejde i en uforudsigelig hverdag, hvor to dage aldrig er ens, og du kan bevare overblikket, selv ved spidsbelastninger
  • Du samarbejder loyalt og respektfuldt i et tværfagligt miljø, hvor udvikling og kvalitet er i højsædet. Endvidere har du kommunikative stærke færdigheder
  • Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig små og store forandringer
  • Du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø, der giver arbejdsglæde og overskud
  • Du har lyst til at engagere dig i uddannelsen af lægesekretærelever
  • Du har kendskab til gældende registreringspraksis og arbejder målrettet herefter.
Dine arbejdstider ligger mandag til fredag mellem 07.00 og 18.00.
Der er endvidere lørdags- /Helligdagsvagt ca. 5 gange/året.
Disse ligger i tidsrummet mellem 07.30 og 14.30.
Da hospitalet er i rivende udvikling bør du forvente, at der kan komme ekstra lukkevagter, ændrede arbejdstider med videre indenfor den nærmeste fremtid.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Afdelingen består af 4 sekretariater – et decideret sekretariat, et sekretariat på vores sengeafsnit, en receptionsfunktion i vores klinik og en bookingenhed.
Sekretærerne arbejder, om muligt, sektoropdelt.
 
Som medarbejder i Ortopædkirurgisk afdeling får du mange forskellige arbejdsopgaver.
Dette stiller krav til, at du er faglig kompetent og forandringsparat.
Endvidere fokuserer vi ved Hospitalsenhed Midt på kompetencerne gode relationer og læring.

I Ortopædkirurgisk Afdeling vægter vi fleksibilitet, engagement og ansvar højt i vores travle hverdag, og vi har en forventning om, at vores nye kollega både udviser og bidrager aktivt til dette.

Service til patienter, pårørende og kolleger er et ”must” – og derfor er det tværfaglige samarbejde i højsæde. Vi har en uformel omgangstone, og et godt humør sætter vi rigtig stor pris på. Kompetenceudvikling er i fokus på hele HEM – og dette gælder naturligvis også for dig som medarbejder.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Karin Skammelsen på tlf. 2135 0649 

Din ansøgning
Din ansøgning med oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 26. november 2019. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 2. december 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karin Skammelsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20406
  • Quick-nr.
    384233
  • Indrykningsdato
    12-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karin Skammelsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20406
  • Quick-nr.
    384233
  • Indrykningsdato
    12-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.