Region Syddanmark
OUH, 5000 Odense C
Projektsygeplejerske (Study Coordinator)
Projektsygeplejerske (Study Coordinator) til Hæmatologisk ForskningsEnhed (HFE-X)
Vi søger pr. 1. februar 2020, eller snarest derefter, 2 projektsygeplejersker, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi har travlt og må opnormere samtidig med at en af vores nuværende kollegaer har søgt nye udfordringer. Stillingerne er tidsbegrænset til 2 år med henblik på senere fastansættelse.
Hæmatologisk afdeling er en meget forskningsaktiv afdeling både inden for den kvantitative og den kvalitative forskning og oftest med en tværfaglig vinkel. Afdelingen har klinisk lægemiddelforskning, livskvalitetsstudier, epidemiologisk - og laboratorieforskning samt forskning inden for det sygeplejefaglige felt bl.a. med fokus på sundhedsteknologi og brugerinddragelse. Til afdeling er der tilknyttet en forskningsenhed Hæmatologisk forskningsenhed (HFE-X).
HFE-X varetager alle støttefunktioner vedrørende afdelingens forskning. I HFE-X er der aktuelt ansat 9 projektsygeplejersker, 1 daglig leder med ansvaret for den daglige drift, 1 stedfortræder for daglig leder, 2 forskningssekretær, 1 forskningskoordinator, 5 professor og 3 ph.d.-studerende, der er tillige tilknyttet en enhed vedr. forskning i sygdomsrelaterede livskvalitet.
Som Projektsygeplejerske vil du være ansvarlig for planlægningen og koordineringen af de praktiske, administrative og samarbejdsmæssige opgaver i relation til et antal forskningsprojekter, herunder sikre, at studierne følger love og gældende GCP-regler, samt sikre en korrekt og præcis datarapportering. Desuden varetager projektsygeplejerskerne funktionen med indberetning til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.
Opgavesammensætningen betyder, at du får en stor kontaktflade med eksempelvis afdelingens personale, patienter, lægemiddelindustrien, laboratorier, røntgenafdeling, patologisk institut samt diverse myndigheder.
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Gerne erfaring med kliniske studier som f.eks. projektsygeplejerske eller projektleder
- Minimum 2 års klinisk erfaring, gerne inden for hæmatologien
- Behersker engelsk i skrift og tale
- IT- færdigheder, herunder kendskab til Microsoft Office-pakken
- Er imødekommende, serviceorienteret og har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med sans for orden og detaljer, og samtidig håndtere mange bolde i luften
- Kan arbejde såvel mono- som tværfagligt, samt evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Indstillet på fleksibelt fremmøde samt mødeaktivitet i ind-og udland
- Gerne videregående uddannelse på master, kandidatniveau eller lignende akademisk
uddannelse.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor du bliver nøglepersonen i forhold til varetagelse af funktioner vedrørende implementering, og drift af afdelingens projekter, - fra opstart til afslutning
- Et velfungerende og tæt tværfagligt team, hvor fagligheden er i højsæde
- Et stabilt og dedikeret personale
- Et spændende speciale med en patientgruppe i alderen 18 år og opefter
- En god introduktion og oplæring ud fra kvalifikationer og behov
Om Hæmatologisk Afdeling X:
Hæmatologisk Afdeling X varetager diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering af patienter med akut leukæmo, malignt lymfom, kronisk myeloproliferativ sygdom, myelomatose og benigne hæmatologisek sygdomme.
Størstedelen af de patienter, der er tilknyttet afdelingen, har en cancerdiagnose, hvorfor kræftpakker og implementering af disse har en central rolle i afdelingen.
I forbindelse med den nyligst indførte revision af Sundhedsstyrelsens specialeplan har afdelingen fået tildelt tre højtspecialiserede funktioner (mastocytose, eosinofili og amyloidose) foruden tidligere hjemtagelse af kontrolforløb af patienter efter allogen stamceleltransplantation.
De hæmatologiske patienter har ofte årelange forløb i afdelingen, da mange af sygdommene med de nye behandlingsmodaliteter har ændret sig i retning af at være kroniske cancere. Disse forhold samt det faktum, at befolkningen bliver ældre gør, at afdelingen er i vækst.
Det hæmatologiske speciale er karakteriseret ved, at der er behov for samarbejde med mange specialer på både kliniske og parakliniske afdelinger og afdelingen arbejder derfor sammen med samtlige afdelinger på OUH ligesom afdelingen også, såvel på det kliniske som på det forskningsmæssige område har mange regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.
For ydeligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner henvises til vores hjemmeside på www.ouh.dk.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske regioners lønnings- og takstnævn og efter gældende forhåndsaftale for projektsygeplejersker i Afdeling X, med grundlønsindplacering trin 8 og evt. tillæg jf. kompetencemodel.
Hvis du har spørgsmål:
Vi håber, at opslaget har vakt din interesse, og du er velkommen til at kontakte daglig leder Sally Grant på tlf. 6541 4855 eller stedfortræder Pia Pedersen på 5183 0096 for athøre nærmere om stillingen.
Funtkionsbskrivelsen kan rekvireres ved sekretær Dorthe Skov Rasmusen mail: Dorthe.Skov.Rasmussen@rsyd.dk
Din ansøgning:
Du bedes sende din ansøging elektronisk via linket på siden her, og du bedes stile din ansøgning til daglig leder Sally Grant, Hæmatologisk Forskningsenhed, OUH.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Bettina Junker - Adresse
OUH, 5000 Odense C - Stillingstyper
Forskningssygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
209293 - Quick-nr.
384445 - Indrykningsdato
18-11-2019 -
Ansøgningsfrist
12-12-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
OUH, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Bettina Junker - Stillingstyper
Forskningssygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
209293 - Quick-nr.
384445 - Indrykningsdato
18-11-2019 -
Ansøgningsfrist
12-12-2019 (udløbet)