Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Kardiologisk speciallæge med dokumenteret interesse for hjertesvigt
Vi søger en kardiologisk speciallæge med dokumenteret interesse for hjertesvigt, som har lyst til at få ansvar for udvikling og drift af hjertesvigtområdet. De kardiologiske afdeling på Nordsjællands Hospital (NOH) er i gang med en omfattende reorganisering mhp. at sikre en fortsat moderne kardiologisk afdeling, som passer ind i rammerne af et Nyt Nordsjællands Hospital. Ved ansættelse som afdelingslæge vil man få tilbudt formaliseret lederuddannelse jvf regionens program.
Behandling af hjertesvigt varetages af hjertesvigt-teamet i hjertesvigtklinikken. Teamet består af dedikerede specialuddannede sygeplejersker og fysioterapeuter, og speciallæger med særlig interesse for hjertesvigt. Der er ambulant spor med ekkokardiografi ved med henblik på vurdering for device-terapi parallelt med optimering af den medicinske behandling.
Modtagelsen af brystsmertepatienter og andre akutte kardiologiske patienter sker i Brystsmerteklinikken (BSK), som er en ”kardiologisk satellit” i den fælles akutmodtagelse (FAM). BSK er organiseret efter internationale retningslinjer og bemandet med kardiologiske sygeplejersker. BSK varetager hurtig diagnostik og udredning i et samlet velbeskrevet og struktureret ’fast-track’ forløb for AKS incl. subakut EKKO, subakut eller elektiv hjerte-CT. Der er tilstedeværelse af kardiologisk speciallæge i BSK fra 8.00-20 hver dag, med efterfølgende tilkaldevagt fra bolig. BSK lægen gennemgår de indlagte patienter og superviserer de yngre læger. Der er tæt samarbejde med speciallægerne i de andre medicinske afdelinger, som har speciallæge dækning i FAM i samme tidsrum.
Nordsjællands Hospital har et befolkningsgrundlag på ca. 350.000 borgere. På nuværende tidspunkt er der hospitalsmatrikler i henholdsvis Frederikssund og Hillerød samt et Sundhedshus i Helsingør. Kardiologisk afdeling har funktion på alle 3 matrikler. Hospitalsaktiviteten forventes samlet på Nyt Nordsjællands Hospital i 2024 i Hillerød. Der er fælles direktion for alle 3 matrikler. Afdelingen modtager primært akutte og henviste patienter inden for det kardiologiske område.
Hovedarbejdssted: Ansøger vil få hovedarbejdssted på NOH, Hillerød, men kan få flere tjenestesteder, jf. overenskomst for overlæger §2 stk 3.
Lægestaben omfatter 1 ledende overlæge, 14 overlæger, 4 afdelingslæger, 2 hoveduddannelses læger og 3 introlæger.
I Hillerød er der et kardiologisk sengeafsnit med 33 telemetri senge. Derudover er der i akutmodtagelsen 10 telemetri senge, BSK. I Frederikssund er der tilsvarende 30 telemetri senge i kardiologisk afsnit. Der er velfungerende udrednings ambulatorier og kontrol ambulatorier, både med og uden ekkokardiografi, samt velfungerende sygeplejerske drevet rehabilitering, atrieflimmer og trombose klinik. Der er ligeledes etableret en lipidklinik.
Afdelingen har tæt samarbejde med Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling (ENA), Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling (LIA), og Gastro-medicinsk afdeling samt for yngre læger vagtfællesskab med ENA. Kardiologisk afdeling og ENA har fælles oversygeplejerske og stabsfunktion. Herudover er der et tæt samarbejde med Neurologisk afdeling, hvor vi varetager telemetri og emboli udredning, samt et tæt samarbejde med onkologisk afdeling, hvor vi med ekkokardiografi følger deres kemoterapipatienter, specielt deres cancer mamma patienter.
- Uddannelse: Der er stort fokus på yngre læge videreuddannelse, koordineret af UAO. Afdelingen deltager i hoveduddannelsesforløb inden for kardiologi. Der er etableret ekko ambulatorier for HU læger og yngre læge ambulatorier til varetagelse af kontrol af ukomplicerede post AMI og PCI patienter. Begge med back up fra speciallæger
- Forskning: Forskning på NOH er organiseret i fire forskningsklynger, hvor kardiologien oplagt hører hjemme i klyngen ”Diabetes og Vaskulær Sygdom”. Den kardiologiske forskning er styrket ved ansættelse af professor og etablering af en forskningsgruppe omkring denne. Aktuelt er der to deltidsforskere ansat i afdelingen, og der er mulighed for oprettelse af yderligere delestillinger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i både intern medicin og kardiologi eller i intern medicin:kardiologi. Afhængig af kvalifikationer vil ansøger blive tilbudt enten afdelingslæge stilling eller overlægestilling. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, og ikke mindst et ønske om at være med til at tegne den fremtidige kardiologi på det kommende Nyt Nordsjællands Hospital 2024. Interesse for forskning vil også blive prioriteret.
Speciallægen skal deltage i afdelingens undervisningsforpligtigelser på lige fod med de øvrige kardiologiske speciallæger. Det forventes at speciallægen deltager i afdelingens generelle kvalitets- og udviklingsarbejde. Speciallægen indgår i bagvagt med rådighedsvagt uden for tjenestestedet, aktuelt 10-skiftet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende Overlæge dr. med. Niels Tønder 4829 7339 / 2463 2093 eller Område Ansvarlig Overlæge PhD Birgit Jurlander 4829 6208
Du kan læse mere om afdelingen på: www.nordsjaellandshospital.dk
En motiveret ansøgning ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker. Der skal vedhæftes CV, autorisationer, publikationsliste samt, evt. referencer.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningen vil blive fagligt bedømt i henhold til gældende regler i Region Hovedstaden. Ansøgningsfristen er fredag den 20. december, 2019, kl 12:00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 3 2020.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Majken Lykke Petersen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Afdelingslæge, Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221385 - Quick-nr.
384507 - Indrykningsdato
19-11-2019 -
Ansøgningsfrist
20-12-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Majken Lykke Petersen - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221385 - Quick-nr.
384507 - Indrykningsdato
19-11-2019 -
Ansøgningsfrist
20-12-2019 (udløbet)