Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Jordemødre til faste stillinger, samt barselsvikariater, Gyn-Obs. afd., jordemodercentret, Slagelse Sygehus

Vi søger jordemødre til faste stillinger, samt barselsvikariater i Slagelse Jordemodercenter fra 1. februar eller snarest muligt.

 

Specialafdeling i gode fysiske rammer og med rummelige sansefødestuer

Vi er en specialafdeling med visiterede patologiske graviditeter fra den sydlige del af Region Sjælland. En større del af de gravide er sårbare og følges enten i familieambulatoriet eller i konsultationer for sårbare og tilbud i jordemoderambulatorium. Der er gode muligheder for at yde og udvikle jordemoderfaglig omsorg for gravide og fødende med komplekse behov.

Vi har til huse i en nybygget del af Slagelse Sygehus. Vi har gode fysiske såvel som tværfaglige rammer for at skabe gode graviditets-, fødsels- og barselsforløb. I starten af 2020 færdiggøres vores rummelige fødestuer, som alle har fødekar, med fuld lys-lyd teknologi. Vi glæder os til at blive det første fødeafsnit i Danmark, hvor alle fødende kan tilbydes sansefødestue!

Fødemodtagelse, fødeafsnit, mor-barn afsnit og graviditetsafsnit ligger side om side med neonatalafsnittet. Det betyder gode fysiske forhold for patientforløbet fra fødemodtagelsen til barsel og eventuel indlæggelse på neonatalafsnit. Det tværfaglige samarbejde om forløb prioriteres højt i løbet af døgnet.

 

Vi søger jordemødre

  • Der vil udvikle jordemoderfaglighed, tværfaglighed og samarbejde, så vores gode rammer fyldes af høj kvalitet og sammenhæng for familierne
  • Der engagerer sig i at understøtte den spontane fødsel gennem f.eks. udvikling af egen praksis, forberedelse af familierne og i det tværfaglige samarbejde
  • Der stræber efter at yde den bedste jordemoderfaglige kvalitet til gravide, som er indlagt med graviditetskomplikationer og ved komplicerede fødsler
  • Der vil bidrage positivt til det tværfaglige arbejdsfællesskab 
  • Der vil arbejde på en afdeling med høj procentdel af sårbare gravide og fødende (niveau 2-4)

Det er en fordel, hvis du har erfaring og kompetencer, der matcher behov hos gravide på niveau 2 eller 3, og som du vil bringe i spil i dit daglige arbejde, samt i forbedring af afdelingens tiltag til denne gruppe af patienter. Hvis du ikke har erfaring fra arbejde med niveau 2 og 3 gravidide, ønsker vi, at du har interesse i denne gruppe af gravide, og kan byde ind med ideer og forslag til arbejdet. Endvidere er det en fordel, hvis du kan fungere som kontaktjordemoder for jordemoderstuderende.

I din ansøgning ønsker vi, at du beskriver et konkret eksempel fra dit arbejde, hvor du kommer omkring udfordringer i arbejdet med niveau 2-3 gravide. Hvis du ikke har klinisk erfaring som jordemoder, kan du tage udgangspunkt i en oplevelse fra din praktik som studerende, eller fra andet arbejde, hvor du har berørt denne type af udfordringer.

 

Som vores kollega vil du arbejde under forhold, der støtter jordemoderfagligheden OG din trivsel

Vi tilbyder:

  • Tid til jordemoderens kerneydelser gennem graviditet og fødsel
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger
  • Mulighed for at arbejde jordemoderfagligt med alt fra kompliceret graviditet til vandfødsel
  • Fødselsforberedelse og jordemoderambulatorium med ryge- og vægtstop samt til gravide med fødselsangst
  • Efterfødselssamtaler til alle
  • Indflydelse på eget vagtskema, så der er balance i job- og familieliv
  • Supervision og simulationstræning (skills) i grupper
  • Nybygget afdeling
  • Fødebadekar og lattergas på alle fødestuer
  • Arbejde i indeklima, som er bæredygtighedscertificeret

 

Som jordemoder hos os arbejder du på tværs af afsnit, i alle funktioner og i alle vagtlag

I en jordemoderstilling hos os, vil du skulle varetager fødsler på fødeafsnittet, igangsættelser og akut/ambulant jordemoderarbejde i fødemodtagelsen, samt pleje af indlagte på graviditetsafsnit.  Desuden vil du have vagter som ”stjernejordemoder”, som er en funktion, hvor man assisterer sine jordemoderkollegaer ved fødsler og i akutsituationer.

Der er konsultationer i Næstved, Faxe, Korsør, Sorø og Slagelse og et jordemoderambulatorium med tilbud om rygestop og vægtstop, samtaler til gravide med fødselsangst, hørescreening og efterfødselskonsultation (3. dag efter fødsel). Hvis du er interesseret i at varetage konsultation aftales det efter ansættelse, hvornår det kan lade sig gøre. Der er løbende udskiftning i konsultationerne.  

Jordemødre har ikke vagter på mor-barn afsnittet, men vi hjælper hinanden på tværs, så mødre og børn får det bedste forløb efter fødslen.

Vagterne kan være travle, men jordemødrene har god mulighed for kontinuitet, tilstedeværelse og nærvær ved fødslerne. Personalegruppen er lille, hvilket betyder, at vi kender hinanden godt. Kulturen er præget af kollegial støtte, godt samarbejde og rig mulighed for faglig sparring. De kliniske jordemodersupervisorer sikrer, at der igennem døgnet er en erfaren jordemoder med overblik, som kan kaldes til sparring og koordinering samt skal kaldes til patologiske forløb.

Geografisk ligger Slagelse ca. 1 time fra København og 45 min. fra Odense. Vælger du toget, har du kun ca. et kvarters gang fra stationen til sygehuset. Vi har vagttyper af 8 og 12 timers varighed samt døgnvagter. Der er mulighed for at overnatte i en hyggelig villa, hvis du f.eks. ønsker korte skift.

Vi har mange pendlere og efter ønske fra jordemødrene har vi prioriteret familievenlige dagvagter med mødetid fra kl. 7:30 til 14:45. Mødetidspunkterne evalueres løbende, sådan at det fortsat er attraktivt for pendlere at arbejde i Slagelse.

Stillingerne er i udgangspunktet fuld tid men individuelle ønsker kan drøftes.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst for basisjordemødre.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 9.12.19

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Maj-Britt Romme
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    007905
  • Quick-nr.
    384676
  • Indrykningsdato
    22-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Maj-Britt Romme
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    007905
  • Quick-nr.
    384676
  • Indrykningsdato
    22-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.