Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge neuroradiologi, Billeddiagnostisk afdeling, Nordsjællands Hospital

Overlæge med subspeciale i neuroradiologi søges til Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, per 1.4.2020

 Til vores radiologiske afsnit i Hillerød søges en overlæge eller afdelingslæge

 Det Radiologiske afsnit er, sammen med Klinisk Fysiologisk Afsnit, en del af Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

 Vores nye kollega…

  • er overlæge eller afdelingslæge i radiologi med subspeciale i neuroradiologi og gerne erfaring med ØNH, hvor NOH udvider optageområdet. Erfaring inden for andre områder af MR –  ortopæd eller  abdominal MR - er en fordel, men ikke et krav
  • kan holde konferencer for neurologisk og ØNH afdeling
  • er vant til at arbejde med mange bolde i luften, trives med at yde en effektiv indsats og er optaget af at skabe en god service for patienterne
  • er fleksibel og imødekommende, har en stærk faglighed og indgår gerne i drøftelser af optimale udredningsforløb
  • er fagligt nysgerrig, udviklingsorienteret og kan trives i en uhøjtidelig kultur, hvor man hjælper hinanden ved behov
  • har mod på at supervisere uddannelsessøgende læger og påtager sig gerne en vejlederrolle
  • trives fint i en kontekst, hvor opgaveglidning er en mulighed
  • er loyal over for både kolleger og ledelse, har gode samarbejdsevner og holder af tværfagligt samarbejde
  • har mod på at være med til at implementere nyt apparatur og vil være med til at udvikle og skabe rammer for vores nye, smukke hospital og afdeling 

Hvem er vi?

Radiologisk afsnit i Hillerød er en del af et travlt, visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb. Hospitalet behandler både patienter i akutte og ambulante behandlingsforløb. Vi bestræber os på at holde et højt fagligt niveau og arbejder for gode samarbejdsrelationer med de kliniske specialer. Vi er ca. 180 meget engagerede medarbejdere, som sætter et godt arbejdsklima, humor og samarbejde i højsædet.

 Vi vægter fællesskabet højt, forventer en god og respektfuld tone og har et godt socialt miljø. Derfor forsøger vi også at mødes til enten undervisning eller frokost så ofte, som det er muligt. Vi holder flere sociale arrangementer i løbet af året, og deltager talstærkt i hospitalets motionsløb.

 Nordsjællands Hospital har mange kliniske specialer – herunder en stor og produktiv neurologisk afdeling. På lægesiden har Radiologisk afsnit 25 speciallæger og 7 uddannelsessøgende læger. Dertil kommer en gruppe fleksible radiologiske konsulenter, der hjælper os ved behov.

Afdelingen er fuldt digitaliseret. Vi har i alt 5 CT-skannere, hvoraf 2 står på Frederikssund og 1 står på hjerteafdelingen. Vi har 4 MR-skannere (to på 1,5 Tesla og to på 3 Tesla) samt 5 UL rum med nyere udstyr.

 Vi er en afdeling i kontinuerlig udvikling. I disse år bygges et nyt, stort akuthospital i Hillerød – Nyt Hospital Nordsjælland – som i fremtiden bliver den nye arbejdsplads for alle ansatte på Billeddiagnostisk Afdeling. Efter planen rykker vi ud i de nye rammer i 2024.

Stillingen

Du vil deltage i det daglige arbejde med, konferenceafholdelse, beskrivelse af undersøgelser og planlægning af patientforløb. Arbejdet vil foregå i et tæt tværfagligt samarbejde med sekretærer, radiografer og andre kollegaer. Du vil også skulle tage aktivt del i optimering af visitationsregler og protokoljusteringer og kan blive bedt om at deltage i samarbejdsmøder med relevante klinikere. Der vil være mulighed for at indgå i – og initiere – forskningsaktiviteter.

Stillingen ønskes besat den 1.4.2020 eller efter nærmere aftale.

For overlæger vil stillingen kunne være vagtfri.

Ansøgningen

Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d. 9. december 2019 og skal ledsages af

CV, publikationsliste, dokumentation for selvstændigt virke og bevis for speciallægeanerkendelse. I din ansøgning bedes du forholde dig til de 7 lægeroller som beskrevet af Sundhedsstyrelsen.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du meget velkommen til at kontakte:

Ovl. Bodil Damgaard på telefon 48 29 32 55 Bodil.Damgaard.01@regionh.dk eller

Ledende ovl. Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 /  Mette-charlotte.marklund@regionh.dk

Du kan læse mere om afdelingen på:

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling/Sider/default.aspx

Vi ser frem til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    221517
  • Quick-nr.
    384777
  • Indrykningsdato
    26-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    221517
  • Quick-nr.
    384777
  • Indrykningsdato
    26-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job