Region Midtjylland

Blodsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Projektkoordinerende medarbejder søges til Academic Clinical Trial Office på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Blodsygdomme søger en projektkoordinerende medarbejder med ansættelse pr. 1. februar 2020 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til foreløbigt et år.

Academic clinical trial office (A-CTO) varetager i samarbejde med kliniske forskere fra hæmatologiske afdelinger i Danmark og Norden lægemiddelforsøg indenfor maligne hæmatologiske sygdomme, herunder specielt lymfekræft. A-CTO er en lille enhed, der består af to projektkoordinatorer, en klinisk professor og en deltidssekretær. Antallet af studier er stigende, og der er derfor behov for udvidelse af enheden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den eksisterende A-CTO-stab.

Dine opgaver bliver bl.a
  • Administration/koordinering af alle dele af akademiske lægemiddelforsøg helt fra udarbejdelse af protokol, godkendelser, aktivering til afslutning og rapportering
  • Kontakt til nationale og internationale investigatorer og samarbejdspartnere   
  • Håndtering af forsøgsdata (eCRF, database opbygning, data gennemgang mm)
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektdokumenter samt dokumentstyring
  • Håndtering og koordination af korrelerede biologiske studier knyttet til ovennævnte kliniske forsøg
  • Kontakt til regionale og nationale myndigheder (videnskabsetiske komiteer, GCP enheder, Lægemiddelstyrelsen, m.fl.).

Vi forventer, at du
  • har en sundhedsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse som f. eks. sygeplejerske med erfaring fra projektarbejde eller akademiker, men anden uddannelse kan accepteres ved dokumenteret erfaring med klinisk forskning og håndtering af kliniske protokoller
  • har erfaring med klinisk forskning og har godt kendskab til GCP reglerne
  • er god til engelsk, både skriftligt og mundtligt, da kommunikation og dokumentation fortrinsvist foregår på engelsk
  • har gode IT kundskaber, herunder gerne erfaring med databaseopbygning
  • er fleksibel, engageret og god til at samarbejde samtidigt med at du kan arbejde selvstændigt
  • har godt humør og en positiv indstilling til en travl og omskiftelig hverdag

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende miljø med gode udviklingsmuligheder. Der må påregnes nogen rejseaktivitet. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende clinical trial manager PhD Helle Toldbod på helletol@rm.dk.

Ansøgningsfrist 19. december 2019.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Erbs Toldbod
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20541
  • Quick-nr.
    384850
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Helle Erbs Toldbod
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20541
  • Quick-nr.
    384850
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.