Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til Karkirurgisk ambulatorium og endovaskulært afsnit, Rigshospitalet

I Karkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet søger vi en ny kollega pr. 01.02.2020 i en fast stilling på 30-37 timer ugentligt. Hvis du ønsker at være med til at præge og udvikle sygeplejen og patientforløb til karkirurgiske patienter, er du måske vores nye kollega.

I sygeplejen lægger vi stor vægt på, at patienterne oplever deres forløb individuelt og professionelt. Vores sygepleje tager udgangspunkt i dialog med patienten og de pårørende samtidig med høj faglighed. Du skal derfor have en god indlevelsesevne og kunne skabe tryghed for patient og pårørende.

Hvem er vi:

I ambulatoriet varetager sygeplejerskerne selvstændigt ultralydsskanninger ved både forundersøgelser og ambulant kontrol. Vi forventer derfor, at du har lyst til oplæring i ultralydsskanning, og at du har teknisk flair. Der planlægges et individuelt oplæringsforløb. Aktuelt har vi udarbejdet certificering i ultralydsskanning og dermed kvalitetssikret praksis, oplæring og kompetenceudvikling. Ultralydsskanning er en central del af sygeplejen.

Det endovaskulære team er specialiseret i invasive behandlinger (ballonbehandling og stentanlæggelse) af patienter med iskæmiske karsygdomme. Det tværfaglige team består af sygeplejersker fra ambulatoriet og klinikkens karkirurgiske speciallæger. Næsten alle ambulatoriesygeplejersker er oplært. Du vil først efter et stykke tid indgå i det endovaskulære team. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra operationsgang eller med invasive procedurer. Der tilrettelægges et individuelt introduktions- og oplæringsprogram, som vi tilpasser efter dine kvalifikationer.

I ambulatoriet er vi 16 sygeplejersker og 1 afdelingssygeplejerske samt 9 sekretærer, som bl.a. varetager funktioner i reception samt visitationsenhed. Vi er også et antal speciallæger og yngre læger. Du vil arbejde tæt sammen med både nye og erfarne sygeplejersker og få et tæt samarbejde med sekretærer og læger. Sammen sikrer vi et godt arbejdsmiljø. Karkirurgisk ambulatorium er også et afsnit med akut modtagefunktion, selvstændige sygeplejekonsultationer, specialiserede behandlinger og mange patienter med behov for sårbehandling. Patientforløbene er som regel korte med afsæt i optimal kvalitet for patient og pårørende. 

Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i pulsårer uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af åreforkalkning. Vi lægger vægt på forebyggelse af livsstilssygdomme, risikofaktorreduktion og forebyggende medicinsk behandling som en del af behandlingen.

Vi kan tilbyde dig:

  • Sygeplejerskejob med stort ansvar, selvstændighed og højt sygeplejefagligt engagement
  • Højteknologisk ambulatorium, der har fokus på individuel sygepleje i forhold til patienter og pårørende
  • Afvekslende hverdag, som du selv er med til at præge
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling 

Vi ønsker en sygeplejerske med følgende profil:

  • Du har nogle års erfaring som sygeplejerske
  • Du er sygeplejefagligt engageret og har teknisk flair
  • Du er god til at bevare overblikket og trives i et ambulatorium med akutte patienter

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lise Westerlin på tlf. 35 45 18 76 for at få yderligere oplysninger om stillingen.  

Ansøgningsfrist den 16. december 2019 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 17. og 19. december.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er weekend- og vagtfri. Ambulatoriet har åbent i dagtid alle hverdage. Ansættelse sker i henhold til overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lise Westerlin
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    221569
  • Quick-nr.
    384889
  • Indrykningsdato
    28-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lise Westerlin
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    221569
  • Quick-nr.
    384889
  • Indrykningsdato
    28-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2019 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at støtte familier i krise?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i et åbent afsnit, hvor den enkelte støttes i sin personlige udvikling på vej til udskrivelse?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til FAM - Fælles Akut Modtagelse, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
03-04-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du snart færdiguddannet sygeplejerske? Eller har du brug for forandring? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores akut ortopædkirurgiske afdeling

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025