Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 22B, 5000 Odense C

Spændende lægesekretærstilling i Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM)

Ønsker du at prøve kræfter i psykiatrien og være med i front, så har vi en ledig stilling i Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM).

Vi søger pr. 1. februar 2020 en ny kollega på 37 timer pr. uge til Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM). Du vil blive en af 4 lægesekretærer. Arbejdstiden vil være mellem 07.30-16.00 alle hverdage og du vil have ca. 6 lørdags- og helligdagsvagter årligt.

Du vil indgå i en sekretærgruppe på 49, men bliver primært tilknyttet Psykiatrisk Akutmodtagelse og Afsnit P301, hvor du vil få et tæt samarbejde med de øvrige lægesekretærer og afsnittets læger og plejepersonale.

Afsnit P301 er opdelt i en akutmodtagelse og et observationsafsnit med 6 akutte sengepladser samt en Mobil-PAM.
Psykiatrisk Akutmodtagelse modtager personer med akut opstået psykisk lidelse og personer med akut forværring af allerede eksisterende psykisk lidelse.
Psykiatrisk Akutmodtagelse fungerer som visitationsenhed for hele Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion for akutte patienter, både lægehenviste og selvhenviste patienter. Der foretages akut undersøgelse, akut diagnosticering og akut behandling samt visitering til indlæggelse, anden efterbehandling eller afslutning til egen læge med råd om den videre behandling.
Børn under 20 år modtages i akutmodtagelsen i tilfælde af psykiatriske lidelser, som kræver akut indlæggelse eller behandling. Disse tilknyttes straks børnepsykiatrien med personale derfra, og skrivning m.m. foregår i børnepsykiatrisk regi.

Mobil PAM varetager f.eks. opfølgende samtaler efter indlæggelse/besøg i Psykiatrisk Akutmodtagelse, hvor plejepersonalet kører ud til patienterne. Der kan også være tale om telefonkonsultationer.

Arbejdsogaverne er meget alsidige og består bl.a. af skrivning af skadekort, assistancer, primærjournaler og notater på indlagte patienter, registrering og bestilling af depotvarer. Desuden dækker vi en frontplads i akutmodtagelsen, hvor vi hver har vores faste dag til kl. 16.00 og hver 4. fredag til kl. 15.30. Arbejdsopgaverne i frontpladsen består primært af telefonpasning, modtagelse af patienter, registrering, sørge for transport (Websol), diverse forespørgsler samt hjælpe plejepersonalet.

Af kvaliteter og kompetencer er du uddannet lægesekretær, har gode kommunikative færdigheder, har godt kendskab til Cosmic, er fleksibel og ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og prioritere arbejdsopgaver. Du skal være serviceminded, smilende og imødekommende og medvirke til et godt kollegialt samarbejde også på tværs af faggrænser.

Vi tilbyder:

  • grundig introduktion og oplæring
  • et spændende og udviklende speciale, hvor der også er mulighed for at deltage i faglige foredrag
  • en arbejdsplads med faglighed og udvikling i fokus
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • mulighed for debriefing
  •  gratis te-, kaffe- og frugtordning

Vi gør opmærksom på, at på Psykiatrisk Afdeling Odense er der rygeforbud i arbejdstiden.

Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en lægesekretær i Psykiatrisk Akutmodtagelse på tlf. 9944 9143.

Ansøgningsfristen er den 12.12.2019 og ansættelsessamtaler finder sted mandag den 16.12.2019 eftermiddag.


Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 22B, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209414
  • Quick-nr.
    384976
  • Indrykningsdato
    30-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 22B, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209414
  • Quick-nr.
    384976
  • Indrykningsdato
    30-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.