Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Uddannet lægesekretær søges til Røntgen og Skanning - Afsnit 6, Aarhus Universitetshospital

Er du til dedikerede og gode kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en lægesekretær til en fast stilling på 37 timer/uge med ansættelse pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

Røntgen og Skanning er fuldt digitaliseret, både i forhold til billedmateriale, henvisninger og beskrivelser af undersøgelser. Vi arbejder med Carestream RIS, Agfa PACS samt Midt EPJ. Vi benytter talegenkendelse på de fleste undersøgelser i afdelingen. Røntgen og Skanning består af i alt otte afsnit, du kan læse mere om afdelingen her.

Dine kommende kolleger i Afsnit 6 er engagerede, ansvarsfulde og stabile. Vi stiller krav til os selv og hinanden og kan lide udfordringer og værdsætter udvikling i et tæt tværfagligt samarbejde. Arbejdsopgaverne vil primært omfatte booking- og konferenceopgaver. Der vil være en høj grad af patientkontakt og et tæt samarbejde med afsnittes radiografer og læger. Afsnittet råder i løbet af 2019 over syv MR-skannere og udfører alle former for MR-undersøgelser. Vi har anæstesifunktion i forbindelse med et stort antal undersøgelser af børn, klaustrofobe patienter og patienter med pacemaker.

Som sekretær i Afsnit 6 kommer du til at tilhøre en sekretærgruppe som lige nu tæller tre sekretærer. Sekretærteamet står for tværfaglig koordinering af patientforløb, kvalitetssikring og opfølgning af både patientforløb og registrering. De har til opgave at indhente relevante oplysninger i forbindelse med radiologiske ydelser og klargøring til specifikke undersøgelser. Mødetiden i Afsnit 6 er mandag-fredag fra 07.30-15.15.

Ud over de nærmeste kolleger i Afsnit 6 bliver du også en del af lægesekretærgruppen i Røntgen og Skanning, som består af 42 lægesekretærer. Hele sekretærgruppen er i gang med at finde hinanden og vores styrker efter sammenflytningen på Aarhus Universitetshospital. Vi er i en proces, hvor vi sammen skal skabe en fælles faglighed med bæredygtighed i opgaverne. Denne proces startede i efteråret 2019 og forventes at fortsætte langt ind i 2020 – så derfor vil du også blive en aktiv medspiller.

Din profil
  • Uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav)
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som du forstår at sætte i spil
  • Er anerkendende i din tilgang til såvel kolleger som patienter
  • Kan arbejde i et spænd mellem RIS og EPJ
  • Har viden om gældende registreringspraksis samt patientrettigheder
  • Du er ansvarsbevidst, struktureret og stabil – og tør lade egne grænser udfordre såvel fagligt som personligt
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde fra en billeddiagnostisk afdeling, men er ikke et krav
  • Vil deltage aktivt i oplæring af lægesekretærelever
  • Du er fleksibel og i besiddelse af et positivt livssyn.

Vi tilbyder
  • Engagerende og dygtige kolleger, hvor der er plads til både humor og alvor
  • En medarbejdergruppe, der rigtig gerne vil lære fra sig
  • Et team, hvor vi alle hjælper og supplerer hinanden
  • Tæt tværfagligt samarbejde i et uhøjtideligt og dynamisk miljø
  • Selvstændigt og alsidigt arbejde
  • Nysgerrighed på vores kollegers observationer og forslag til ændringer
  • en afdeling, der vægter åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hør gerne mere hos
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte lægesekretær Charlotte Christoffersen på 7845 6120 (ml. 12.00-15.00) eller ledende lægesekretær Dorthe Lund Jensen på 6171 4658. 

Samtaler forventes afholdt i den 13. december 2019.                                                                 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20603
  • Quick-nr.
    385115
  • Indrykningsdato
    03-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20603
  • Quick-nr.
    385115
  • Indrykningsdato
    03-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.