Region Hovedstaden
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Visionær og ambitiøs sygeplejerske med kardiologisk erfaring
Vi søger en modig, nysgerrig og ambitiøs sygeplejerske med kompetencer indenfor det kardiologiske speciale til et vikariat i Hjerteambulatorium Y på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vikariatet løber ind til d. 31. december 2020 – med mulighed for forlængelse.
Vi arbejder ud fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals vision: ”Det handler om mennesker - det handler om liv”. Empati, omhu, samvittighed og nysgerrighed er centrale begreber i den referenceramme for sygepleje, som vi arbejder ud fra.
Så har du fokus på patienterne, god og nærværende sygepleje, udvikling og arbejdsglæde, så er du muligvis den sygeplejerske, som vi leder efter. Så skynd dig at send os din ansøgning.
Vi ønsker en kollega som;
- gerne har minimum 5 års kardiologisk erfaring, og en kardiologisk uddannelse samt bred klinisk- og praksisviden;
- kan være med til at sikre patienten et højt fagligt og trygt forløb;
- har fokus på helheden i forhold til patienten;
- kan inddrage patientens perspektiv i sygeplejen;
- kan dokumentere sygeplejen;
- kan prioritere arbejdsopgaverne, og kan lide at arbejde selvstændigt;
- har lyst til korte såvel som længere patientforløb;
- har lyst og kompetencer til at udvikle sygeplejen;
- er engageret i arbejdspladsen, interesseret i udviklingen af sygeplejen og omstillingsparat;
- er god til at samarbejde.
Om Hjerteambulatoriet
Vi er landets største ambulatorium, og har mange patientkontakter dagligt, hvilket gør hverdagen meget varieret. Ambulatoriet er bemandet med 29 sygeplejersker, og er fysisk beliggende på Frederiksberg Hospital. Herudover er der to sygeplejersker med klinisk specialfunktion, en assisterende afdelingssygeplejerske og en afdelingssygeplejerske.
Vi yder sygepleje til patienter:
- i AK-behandling
- som udredes og behandles for arytmi
- med svær hypertension
- med hjertesvigt
- med iskæmi
- som er klap-opererede
Alle sygeplejersker i Hjerteambulatoriet har selvstændige sygepleje-ambulatorieprogrammer.
Udover at skulle yde sygepleje til ovenstående patientgrupper vil du også skulle assistere ved TEE og vippelejetest.
Vi ønsker, at vores sygepleje har fokus på - og tager udgangspunkt i - dialog med patienten og de pårørende omkring livskvalitet og sygdommens betydning for hverdagslivet.
Optitrering og regulering af medicin er en del af de fleste sygeplejekonsultationer, hvilket betyder, at sygeplejerskerne har delegeret ordinationsret.
Vi tilbyder:
- Et individuelt oplæringsprogram i ambulatoriet.
- Et udviklingsorienteret miljø med uddelegering af ansvarsområder. Alle sygeplejersker er en del af et patientforløb.
- Ansættelse i et hjerteambulatorium med fokus på og engagement i udviklingen af sygeplejen.
- Ansættelse i et ambulatorium, hvor servicen er høj for patienterne.
- Kollegaer med forskellige kompetencer og personligheder, som komplimenterer hinanden.
- Et godt samarbejde med kvalificeret mono- og tværfagligt personale, hvor der er fokus på arbejdsglæde og trivsel.
Ansættelsesvilkår
Vikariatet er fra d. 1. februar 2020 til og med d. 31. december 2020. Der er mulighed for forlængelse efter aftale. Timeantallet er fastsat til 32 timer/uge. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen eller hjerteambulatoriet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Stella Sandfeld på telefon 20 54 22 92 eller assisterende afdelingssygeplejerske Louise Due Ravnborg på telefon 20 27 75 44.
Ansøgning og CV m.v. sendes online via linket her på siden senest tirsdag d. 17. december 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 19. december 2019.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Stella Sandfeld - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
221700 - Quick-nr.
385181 - Indrykningsdato
04-12-2019 -
Ansøgningsfrist
17-12-2019 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Stella Sandfeld - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
221700 - Quick-nr.
385181 - Indrykningsdato
04-12-2019 -
Ansøgningsfrist
17-12-2019 (udløbet)