Region Midtjylland

AMK-vagtcentral SFV

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N

Sundhedsfaglig visitering af akutte patienter i AMK (Akut Medicinsk Koordinering) Vagtcentralen

Vi søger to sygeplejersker eller paramedicinere til sundhedsfaglig visitation af 1-1-2 opkald samt vores meldingsmodtagelse på Præhospitalets AMK Vagtcentral i Region Midt, da vi har en kollega, som går på efterløn, og en kollega, der er gået på barsel. Der er tale om henholdsvis en fast stilling samt et 12-måneders barselsvikariat. 

AMK Vagtcentralen består af Vagtcentralen, Meldingsmodtagelsen og Kørselskontoret. Vagtcentralen vil være din primære arbejdsplads, og derudover vil du skulle varetage meldingsmodtagelsen, som modtager opkald fra hospitaler, vagtlæger og praksislæger.

AMK Vagtcentralen har en central rolle i det akutte patientforløb. Vi har i gennemsnit 615 opkald dagligt, heraf ca. 175 borgerkontakter via 1-1-2. Præhospitalet har ansvaret for patienten fra 1-1-2 opkaldet og frem til patienten er overleveret til personalet på hospitalet, eller vi afslutter patienten til anden hjælp.

Den sundhedsfaglige visitator arbejder tæt sammen med AMK-lægen og de tekniske kørselsdisponenter, der disponerer ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikoptere i hele Region Midt. Vi tager udgangspunkt i patienten og i at give rette hjælp i rette tid til alle patienter.

Vi tilbyder:
  • En spændende og varieret hverdag med 115 gode og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund som sygeplejersker, læger, paramedicinere, tekniske kørselsdisponenter, læger, sekretærer og kontorassistenter
  • Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Introduktionsprogram og individuelt oplæringsprogram med primært sidemandsoplæring
  • "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer"
  • Vagtplan tilrettelægges ud fra ønskeplan i MinTid med weekendvagt gennemsnitlig hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 12 og 8-timers vagter
  • En organisation, der er præget af omskiftelighed og udvikling med stor offentlig og politisk bevågenhed
  • Funktionstillæg (årligt beløb op til kr. 31.300,-)  for arbejdet som sundhedsfaglig visitator
Dine primære opgaver er:
  • Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom, tilskadekomst eller fødsel, hvor du hurtigt og samtidigt skal danne dig et overblik og:
    • Udvise empati overfor borgeren gennem professionel kommunikation
    • Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp"
    • Visitere den rette præhospitale respons
    • Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp, vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet, eller guide til egenomsorg til borgere
    • Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de kan håndtere situationen selv
  • Modtage opkald i meldingsmodtagelsen fra kolleger på hospitaler, vagtlæger og praksislæger, hvor patienten er sundhedsfagligt vurderet
  • Rådgive og vejlede praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle i Præhospitalets tilbud
Den ideelle kandidat:
  • Har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske eller paramediciner og den primære erfaring fra akutte patientforløb fra medicinske eller kirurgiske specialer, skadestue, akutmodtagelse, børn, intensiv eller anæstesi. Resten skal vi nok lære dig gennem struktureret oplæring
  • Holder af en hverdag, hvor patientkontakten foregår via telefon og med IT som dit primære arbejdsredskab
  • Har forståelse for og er indstillet på at være en del af et mindre speciale og arbejdsplads med stort fokus på kvalitet og udvikling og høj grad af omskiftelighed
  • Udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift
Vi har lavet en film om AMK Vagtcentral, Region Midt, som også ligger på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=lDHGkR81mxg

Vi opfordrer til et studiebesøg i AMK-Vagtcentralen, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du beslutter dig for at søge stillingen. Har du interesse i dette, eller har du brug for yderligere information om stillingen, kan du kontakte: Afdelingssygeplejerske: Tine Pradsgaard Møberg, Mail: timoeb@rm.dk , tlf.:  61 78 84 13.

Vi lader alle ansøgere komme i betragtning til begge stillinger.

1. samtalerunde: Fredag den 17. januar 2020.
Skulle der være brug for 2. samtalerunde, vil denne blive: Torsdag den 23. januar 2020.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der gives et funktionstillæg i forbindelse med ansættelsen, udover kvalifikations- og relevant erfaringstillæg.
Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.
Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk  




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Kontaktperson
    Tine Pradsgaard Møberg
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    20751
  • Quick-nr.
    385331
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tine Pradsgaard Møberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    20751
  • Quick-nr.
    385331
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fra 1. november 2025 overtager Klinik 2, Regionspsykiatrien Horsens, selvstændigt ansvaret for TMS-behandlingen i afdelingen. Derfor etablerer vi et nyt TMS-team og søger engagerede medarbejdere til holdet

Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
09-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske søges til Operation og Intensiv Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
18-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til nyt udgående botilbudsteam – Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
26-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Operationssygeplejerske til Dagkirurgien, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
26-06-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du sygeplejerske, trives i tværfaglige teams og tænder på et spændende speciale? Så er du den vi søger.

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
12-06-2025

Ansøgningsfrist
07-07-2025