Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

LIMS -Systemadministrator (bioanalytiker) Biokemi og Immunologi, Kolding Sygehus

  • Har du lyst til at arbejde med IT på mere end brugerniveau?
  • Har du flair for IT og kan du lide udfordringer?
  • Er du systematisk i din arbejdsmåde og tankegang?
  • Er du vedholdende og indstillet på sammen med de øvrige 5 nøglepersoner at drifte systemet 24/7?

Så er denne stilling sikkert lige noget for dig.

Med baggrund i længerevarende sygdom, øget opgavemængde og generationsskifte indenfor en kortere årrække søges

  • en fuldtidsstilling som LIMS-systemadministrator med tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Biokemi og Immunologi anvender i udpræget grad diverse IT-systemer til varetagelse og understøttelse af stort set alle procedurer i laboratoriets produktion. Grundstammen er laboratorieinformationssystemet BCC, der håndterer alle laboratoriets analysesvar i samspil med andre systemer samt diverse middleware-systemer. De fleste af systemerne anvendes i fællesskab med regionens øvrige biokemiske laboratorier og der er etableret velfungerende samarbejds- og harmoniseringsfora for arbejdet med systemerne.

Sygehus Lillebælts IT-afdeling har forvaltningsansvaret (bl.a. teknisk) for BCC og varetager koordineringen af regionale opgaver og den formelle kontakt til leverandøren. 

Arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i den daglige drift og overvågning af BCC, herunder WebReq
  • Deltagelse i testning af nye softwareversioner forud for opdateringer
  • Deltagelse i implementering af nye softwareversioner
  • Varetagelse af drift og udvikling af PDA’er i Kolding (koordineret med superbruger i Vejle)
  • Indføring og oplæring i instrumentopkoblinger til BCC
  • Indføring og oplæring i diverse middleware-systemer i relation til laboratoriets automatiserede produktionssystem (cITm, Extended IPU, RE, TSM, Lab. Manager, m.fl.)
  • Deltagelse i harmoniseringsarbejdet af BCC i regionalt og lokalt regi
  • Diverse ad hoc opgaver indenfor området.

Som kollega/medarbejder, forventer vi at du

  • er uddannet bioanalytiker
  • er fagligt dygtig og rutineret med kendskab til arbejdsgangene i et biokemisk laboratorium
  • dokumenteret erfaring med IT og gerne med BCC
  • kan bruge Excel til mere end ”husbehov”
  • kan arbejde i teams og selvstændigt
  • er åben og ærlig og god til at kommunikere
  • har evnen til at bevare overblikket i travle situationer
  • tager ansvar og udviser vilje og evne til at samarbejde og formidle samarbejde
  • bidrager til det gode patientforløb med særlig fokus på service, kvalitet og patientsikkerhed
  • sætter patienten først

Du kan forvente af os, at vi

  • er gode kolleger, der sætter pris på samarbejde
  • bestræber os på at matche forventningerne til dig
  • tilbyder et udfordrende og travlt arbejdsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel
  • har et miljø med plads til læring og tilbyder en grundig introduktion og oplæring til opgaverne.


Gruppen af LIMS-systemadministratorer tæller pt. 6 personer i Sygehus Lillebælt og de refererer til Afdelingsledelsen.

Hovedarbejdssted er Kolding Sygehus.

Link til funktionsbeskrivelse

Løn i henhold til gældende overenskomst samt principper for Lokal Løndannelse. 

Ansøgningsfrist mandag den 6. januar 2020 kl. 10. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 15. og 17. januar 2020.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til LIMS-systemadministrator Birgit Juhl Madsen tlf. 7940 6514, ledende bioanaltyker Carsten Thomsen, tlf.: 2613 0100.

Information om Biokemi og Immunologi

Biokemi og Immunologi har laboratorier på matriklerne i Kolding og Vejle, samt i begrænset omfang i Middelfart. Der er i alt ca. 220 ansatte, herunder 8 biokemikere, 3 molekylærbiologer, 3 overlæger og 1 afdelingslæge. Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. 

Kolding Sygehus er et af akuthospitalerne i Region Syddanmark, mens Vejle Sygehus er et specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme. Middelfart Sygehus er regionalt rygcenter. 

På hele Sygehus Lillebælt er der ca. 60.000 indlæggelser om året samt ca. 520.000 ambulante besøg. Antallet af analyser i Biokemi og Immunologi er samlet 9 – 10 millioner analyser pr. år. Laboratorierne i Kolding og Vejle er højt-moderniserede og automatiserede laboratorier. Vi arbejder målbevidst mod at anvende state-of-the-art udstyr og den nyeste robot-teknologi samt de nyeste IT-systemer, da det er afdelingens højeste prioritet at imødekomme de behov vores patienter og kliniske samarbejdspartnere har i forhold til tilgængelighed, kvalitet, analyserepertoire og svarhastighed. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209560
  • Quick-nr.
    385601
  • Indrykningsdato
    16-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    209560
  • Quick-nr.
    385601
  • Indrykningsdato
    16-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afsnit (KMA), Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA), Esbjerg og Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Bioanalytiker

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
29-05-2025