Røntgen og Skanning
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Overlæge til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg
En stilling som overlæge i radiologi ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 01.03.2020 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen kan efter ønske være med vagtfunktion.Om stillingen
Vi søger overlæger i radiologi med bred radiologisk erfaring, funktionen vil primært være i thorax-sektoren inklusiv PET/CT samt i gastro-sektoren.
Viborg sygehus har fået installeret en PET/CT scanner efteråret 2019.
Vi tilbyder:
- Ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk- og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
- Et højt fagligt miljø med faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen & Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
- Regionshospitalet Viborg har et entusiastisk videnskabeligt fagbibliotek og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode.
Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiografstuderende og sekretærelever, samt beskrivende radiografer og sonografer.
En generel stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.
Om Røntgen og Skanning
Akuthospitalet i Viborg er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner. Mammaradiologien samt for de perioperative radiologiske procedurer også for HE-Vest’s og Randers' optageområde, er samlet i Viborg, i Brystklinikken, i nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og –onkologi.
Kræft- o.a. udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE-Midt og praksis, udføres både i Viborg og i afdelingens afsnit i Skive og i nært samarbejde med det radiologiske afsnit i Diagnostisk Center i Silkeborg.
Alle læger i Røntgen & Skanning har hovedansættelse i Viborg.
Relateret til Regionshospitalet Viborgs specialer: Traumatologi, kirurgi, ortopædi, karkirurgi, mammakirurgi, pædiatri, neurologi, lungemedicin, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, endokrinologi, gynækologi/obstetrik og intensiv terapi samt praksis foretog afdelingen i 2018 169.000 radiologiske procedurer (UX- og K-koder) fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt er en dynamisk hospitalsenhed med ca. 4.200 ansatte.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredeste specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Røntgen & Skanning.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Geert Willander, tlf. 2964 5934.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde elektronisk senest 11.01.2020.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 4 eller 5.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
20840 - Quick-nr.
385627 - Indrykningsdato
16-12-2019 -
Ansøgningsfrist
11-01-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
20840 - Quick-nr.
385627 - Indrykningsdato
16-12-2019 -
Ansøgningsfrist
11-01-2020 (udløbet)