Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til lukket afsnit på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg

Vi er en fantastisk personalegruppe, som har fået mulighed for at søge en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat.

Hvis du vil have en spændende hverdag med mange udfordringer, og være en del af et afsnit, hvor fagligheden er høj og patienten altid er i fokus, så er det måske dig, vi søger. 

Hvad skal du lave?

Du vil sammen med dine kolleger arbejde målrettet og systematisk med hele tiden at sikre høj faglig kvalitet i alle patientforløb.

Sygeplejen og behandlingen foregår i krydsfeltet mellem kompleks psykiatri, sociale problemstillinger og somatik.

Eksempler på konkrete opgaver:

  • Patientsamtaler
  • Dokumentation og udarbejdelse af patientplaner
  • Praktiske opgaver i afsnittet

Du får et tæt samarbejde med de øvrige personalegrupper i afsnittet, bl.a. med ergo- og fysioterapeut, recovery-mentor, socialrådgiver, ambulant psykiatri og social- og sundhedsforvaltning i både Københavns og Frederiksberg Kommune. 

Vores forventninger til dig

Du er udviklingsorienteret. Du bliver en del af et udviklingsorienteret afsnit, så du skal have lyst til at arbejde i et miljø præget af forandringer og forskellige krav. Du har desuden lyst og evne til stadig at optimere patientforløbene.

Du er fagligt engageret. Vi forventer, at du har lyst til at udvikle dig inden for Safewards og at du har kendskab og lyst til at udvikle dig inden for dokumentation og patientplaner. 

Derudover søger vi dig, der:

  • er synlig og anerkendende i din patientpleje
  • vil arbejde aktivt og engageret for et godt arbejdsmiljø
  • har stor ansvarlighed og ordenssans.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Vi er et afsnit med kompetente, veluddannede og kreative medarbejdere, der drives af lyst til udvikling. Vores arbejdsmiljø er præget af et godt sammenhold, og der er plads til forskellige holdninger og meninger. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, er vi et afsnit som ligger lavt i tvangsstatistikken. 

Velkommen indenfor hos afsnit C270V

Vi er et intensivt afsnit med plads til 12 patienter. Patienterne er i aldersgruppen fra 18 år, og de kan være indlagt med alle former for psykiatriske problemstillinger.

Afsnittet har særligt fokus på Safewards, mindre anvendelse af tvang og aktiviteter i afsnittet.

Derudover vil hele Psykiatrisk Center København fra 2020 have fokus på KAT (kognitiv adfærdsterapi), og derfor skal alle medarbejdere uddannes inden for det kognitive. 

Nye tider
Vi står overfor en spændende tid med mange muligheder og en helt ny ledelse, da vores afdelingssygeplejerske gennem mange år har valgt at sige op og vores ledende overlæge er gået på pension.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Stillingen er et barselsvikariat til besættelse fra den 1. marts 2020 til den 31. januar 2021 i aftenvagter på 28 timer om ugen. Hvordan de fordeles, kan vi aftale sammen.  

Afsnit C270V ligger på Nordre Fasanvej 57, og er en del af Psykiatrisk Center København. 

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Lene Svendsen på 3864 3700.

Søg stillingen via link senest søndag den 19. januar 2020 
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 23. og fredag den 24. januar 2020.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Lene Eldrup Svendsen
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222188
  • Quick-nr.
    386199
  • Indrykningsdato
    03-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Lene Eldrup Svendsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222188
  • Quick-nr.
    386199
  • Indrykningsdato
    03-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job