Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Bioanalytiker til Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland

Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland (SHS) søger en bioanalytiker til en fast fuldtidsstilling pr. 1. marts 2020. 

Afdelingen

Afdelingen udfører mikrobiologiske analyser og rådgiver om behandling, udredning og infektionshygiejne. Afdelingens repertoire spænder fra klassiske mikrobiologiske undersøgelser til Maldi-Tof, molekylærbiologi og serologi.

Afdelingen er pt. lokaliseret på matriklen i Sønderborg, og flytter til nyrenoverede lokaliteter i Aabenraa i januar 2021.

Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Afdelingen har 20 ansatte og personalet består af bioanalytikere, overlæger, lægesekretærer og ph.d. studerende.

Vi søger en bioanalytiker, som

  • er autoriseret bioanalytiker, gerne med erfaring i det mikrobiologiske speciale
  • er struktureret og kan tage ansvar for egen arbejdssituation og tilrettelæggelse
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst i en travl hverdag
  • er mødestabil
  • er fleksibel, imødekommende og serviceminded

Vi kan tilbyde dig

  • en afdeling med et stort analyserepertoire indeholdende bakteriologiske, serologiske, virologiske, parasitologiske samt molekylærbiologiske undersøgelser
  • en stilling med vagtforpligtigelse
  • en arbejdsplads med engagerede, dynamiske og fleksible kolleger
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor omstillingsparathed og samarbejde er vigtige nøgleord

Om Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, SHS, omfatter Sygehusene i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. SHS er inde i en faglig udvikling, hvor der sigtes mod en differentiering af virksomheden indenfor de tre matrikler med henholdsvis: Akutsygehus, Specialsygehus og Sammedagssygehus. Sygehus Sønderjylland arbejder ud fra 5 strategiske indsatsområder omkring sammenhængende sikre patientforløb, faglighed og uddannelse, trivsel og samarbejde, ledelse og kommunikation samt fremtidens Sygehus Sønderjylland. SHS følger en strategi som overordnet tager udgangspunkt i Din tilfredshed – Vores stolthed.

SHS har ca. 2900 ansatte og har en omsætning på ca. 1.8 mia. kr. årligt.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med Danske Bioanalytikere.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende bioanalytiker Lisbet Sierk Matthiesen tlf. 79 97 47 57  eller ledende overlæge Steen Lomborg tlf. 79 97 47 59.

Ansøgningsfrist: Den 23. januar 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Lisbet Sierk Matthiesen
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209787
  • Quick-nr.
    386278
  • Indrykningsdato
    06-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Lisbet Sierk Matthiesen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209787
  • Quick-nr.
    386278
  • Indrykningsdato
    06-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.