Overlæge til røntgenafdeling med vokseværk – bliv en del af en fantastisk afdeling.
Er du speciallæge i radiologi? Er udvikling af nye og bedre muligheder for diagnosticering et dedikeret mål for dig? Så er dette måske noget for dig.Vi søger en ny kollega, som har lyst til at have sin daglige gang i en stor og spændende røntgenafdeling med højt aktivitetsniveau; i første omgang på Regionshospitalet Holstebro. Om 1 års tid flytter vi til det nye sygehus i Gødstrup. Her er en enestående mulighed for at være med til at forme og præge en helt ny hverdag i en ny samlet afdeling.
Vi kan tilbyde dig
- En afdeling med fagligt engagerede kolleger
- En kultur med åben og ligeværdig dialog
- En rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til humor
- Mulighed for fordybelse i specifikke områder
Vi forventer, at du
- Er en fagligt velfunderet all-round speciallæge i diagnostisk radiologi
- Er engageret og visionær
- Tager ansvar og ”løfter i flok”
- Prioriterer uddannelse højt
- Har fokus på samarbejde og kommunikation.
Om Røntgenafdelingen
Vi er en afdeling, som tør gå nye veje, og som hele tiden arbejder på at styrke vores kvalitet. Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi trives bedst med en uformel tone, og et godt humør. Arbejdsdagen er præget af mange forskelligartede opgaver i et godt tværfagligt miljø.
Herudover afholder vi flere sociale arrangementer om året.
I Holstebro er der store specialeområder, hvor bl.a. neuroradiologien fylder en stor del af vores hverdag med TCI klinik, trombolyser og akut funktion, lungemedicinsk afdeling med lungecancerudredning, ØNH-afdeling, urologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling, nefrologi og hæmatologi. Vi har også interventionelle opgaver som nefrostomier, biopsier mm, som vi forventer, du bliver en del af.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Røntgenafdelingen i Holstebro, Herning, Lemvig, Ringkøbing og Tarm fungerer som én afdeling med fælles afdelingsledelse. Røntgenafdelingen i Holstebro er en højteknologisk afdeling, som råder over modaliteterne: 4 DR knoglerum, 2 CT rum, Begge helt nye med bl.a. IMACTIS styresystem til biopsitagning, 2 MR rum, 2 ultralyds rum og et gennemlysningsrum.
I Holstebro foretager vi årligt ca. 100.000 undersøgelser.
Afdelingen deltager i undervisning af yngre læger i speciallægeuddannelsen samt i uddannelsen af radiografer og sekretærer.
Stillingen indebærer at du deltager i vagtordningen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Kontaktinformationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Jens Jørgen Jensen på mobil 2049 9213 eller på e-mail: jens.jensen@vest.rm.dk
Ved behov, kan vi være behjælpelige med opklarende spørgsmål omkring byen, skoler, institutioner, natur- og fritidsliv.
Du bør i din ansøgning forholde dig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og du bør i videst mulig omfang dokumentere dine kvalifikationer indenfor disse områder.
Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen bedes være os i hænde senest den 2. februar 2020
Samtaler forventes afholdt ultimo februar
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Holstebro - Adresse
Lægårdvej 12, 7500 Holstebro -
Kontaktperson
Mie K. Christensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
21133 - Quick-nr.
386674 - Indrykningsdato
13-01-2020 -
Ansøgningsfrist
02-02-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Overlæge til Brystklinikken i Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Overlæge | RadiologiOpslået
11-04-2024Ansøgningsfrist
26-05-2024 -
Overlæge i radiologi, Nuklearmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | klinisk fysiologi og nuklearmedicin & RadiologiOpslået
05-04-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Overlæge til onko/gastro sektor, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge | RadiologiOpslået
12-04-2024Ansøgningsfrist
28-04-2024