Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Reservelæge i uklassificeret stilling

 

Ønsker du at videreudvikle dine kompetencer fra din introduktionsstilling i anæstesiologi og arbejde med bedøvelse og akut kritisk syge patienter? Så har vi 1 uklassificeret reservelægestilling til besættelse snarest muligt i NSR anæstesiologisk afdeling. Vi kan tilbyde dig 1 års ansættelse med funktion på Slagelse Sygehus, der ligger i bekvem transportafstand fra København og Odense.

Afdelingen yder ca. 9.000 anæstesier årligt indenfor ortopædkirurgi, kirurgi, gynækologi og obstetrik samt til ECT-behandling. Intensiv terapiafsnittet har aktuelt 6 sengepladser og behandler årligt ca. 700 intensivpatienter. Der er endvidere 6 pladser på Intermediær afsnittet, som også er under anæstesiologisk ledelse.

Fordelingen af speciallæger og uddannelsessøgende læger giver mulighed for en bred og alsidig anæstesiologisk grunduddannelse. Slagelse Sygehus er Region Sjællands aktuelt største akutsygehus, hvor der er god mulighed for oplæring i forhold til modtagelsen af traumepatienter samt initial vurdering og stabilisering af akut påvirkede medicinske og kirurgiske patienter.

Vagten er tilrettelagt med to speciallæger og en yngre læge i tilstedeværelsesvagt i 2-skiftet vagt alle ugens dage samt yderligere en speciallæge frem til klokken 20. Vagtstrukturen giver også mulighed for oplæring og supervision i vagtarbejdet.

I den øvrige del af NSR anæstesiologisk afdeling på Næstved Sygehus varetages udelukkende elektive patientforløb indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi, øjensygdomme og mammakirurgi. Der udføres årligt ca. 7.000 anæstesier hvoraf ca. 2.000 anæstesier/analgesier ydes til ambulante patienter. Der anlægges således dagligt mange regionale anæstesier og perifere blok udover generel anæstesi.

Til stillingerne ydes der overenskomstmæssig løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe på tlf. 2344 4425.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    008372
  • Quick-nr.
    387057
  • Indrykningsdato
    20-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    008372
  • Quick-nr.
    387057
  • Indrykningsdato
    20-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.