Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Sygeplejerske til Visitationen – Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev Hospital

Vi søger en sygeplejerske til Visitationen på Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Urinvejssygdomme.

I forbindelse med at vi skal hjemtage en funktion søger vi en engageret sygeplejerske, som ønsker at gøre en forskel for den urologiske patients forløb.

Vi er Nordeuropas største Afdeling for Urinvejssygdomme, der varetager udredning, behandling, pleje, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer og urinveje samt mandlige kønsorganer hos voksne. Afdelingen er fordelt på Herlev matriklen, hvor vi behandler den maligne urologi og Gentofte matriklen, hvor vi behandler den benigne urologiske patient. 

Klinikken (Ambulatoriet) i Herlev har et stort patientflow, hvoraf størstedelen er kræftpatienter i helbredende såvel som pallierende forløb. Vi har fokus på veltilrettelagte patientforløb og det tværfaglige samarbejde omkring patienten.

Videreuddannelse internt som eksternt prioriteres højt i afdelingen.

Visitationen har en meget central funktion i afdelingen. Visitationen er den samlede indgang til Afdeling for Urinvejssygdomme og er beliggende på Herlev Hospital, det er her du vil have dagligt fremmøde.

Du vil indgå i det samlede team i Visitationen, der består af 3 patientforløbskoordinatorer (sygeplejersker), 1 sygeplejerske og 2 sekretærer, som bliver ledet af afdelingssygeplejerske Helle Espersen. Vi vægter patientservice, patientforløb og personaletrivsel højt.

Vi ønsker en sygeplejerske i Visitationen, med gode samarbejds- koordinerings- og formidlingsevner, servicemindet og god til at holde fast og følge opgaver til dørs og gerne med viden om det urologiske speciale og gode IT-kundskaber, herunder Sundhedsplatformen.

Opgaverne for Visitationen er modtagelse af henvisninger, videresende til team visitation, booke patienter til første ambulante besøg og evt. undersøgelser, deltage i – og følge op på MDT konferencer. Endvidere opfyldelse af mål for kræftpakkeforløb og udredningsretten.

Stillingen ønskes besat på 32 eller 37 timer ugentligt og arbejdstiden er hverdage i dagstiden.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos lederen af Visitationen afdelingssygeplejerske Helle Espersen på telefon 38 68 20 94.

Ansættelse 1/4 2020 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 6/2 2020, der vil blive afholdt samtaler i uge 8 og 9.

Du kan læse mere om afdelingen på www.herlevhospital.dk eller www.sundhed.dk 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Helle Espersen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222560
  • Quick-nr.
    387132
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Helle Espersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222560
  • Quick-nr.
    387132
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.