Region Nordjylland

Sengeafsnit for Apopleksi

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske søges til akut apopleksiafnit

Fast stilling og barselsvikariat: Sygeplejerske til akut apopleksiafsnit
 
Neurologisk Apopleksiafsnit 6Ø, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital søger to sygeplejersker  pr. 1. april 2020 eller efter aftale.
Der er både en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og et barselsvikariat på 37 timers om ugen. Der er mulighed for deltid hvis det ønskes.
Neurologisk Apopleksiafsnit modtager akutte apopleksipatienter til behandling og pleje fra hele Region Nordjylland.
Der er 20 disponible senge på Neurologisk Apopleksiafsnit. Der er en spændende proces i gang med implementering af nyt hjerteovervågning som både mobil telemetri og holterovervågning.
Der er i dag stort fokus på, at apopleksi er en sygdom, der kræver hyperakut behandling, og at tiden fra symptomdebut til påbegyndt behandling er en afgørende faktor for at mindske hjerneskadens omfang og for at forebygge ny apopleksi. Sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit indgår i et akut trombolyseteam, der står klar, når patienten ankommer til hospitalet.  Sygeplejerskerne er garant for, at den intravenøse trombolysebehandling startes hurtigst muligt efter første scanningssekvens, hvis lægen finder indikation for det. Patienten monitoreres og observeres efterfølgende på trombolysestuen på Neurologisk Apopleksiafsnit. 
Ydermere varetager sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit pleje, observation og behandling af patienter til akut trombektomibehandling på Aalborg Universitetshospital, og ledsager trombektomipatienter, der samtidig modtager trombolysebehandling til Aarhus Universitetshospital i aften- og nattetimer samt i weekenderne. Da der ikke er døgndækning på trombektomiledsagelse, vil der forekomme tilkaldevagter i disse timer.

Der er et stort patientflow og meget kort indlæggelsestid. Der er fokus på den grundlæggende sygepleje, som hos mennesker med apopleksi kan være meget kompleks. Vi arbejder med inddragelse af patient og pårørende, og vi ønsker, at patienter og pårørende skal føle sig set, mødt og forstået ud fra deres individuelle behov. Sygeplejerskerne har en meget koordinerende rolle i de enkelte patientforløb, og indgår aktivt i det tværfaglige team omkring patienten, hvilket er en forudsætning for at få det gode patientforløb til at fungere.
Sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit varetager endvidere funktioner i dagafsnittet, hvor patienter med minor stroke og TCI modtages.
Personalegruppen er meget dedikeret til pleje og behandling af apopleksipatienter, hvilket skinner igennem ved stor arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis arbejdsopgaverne bliver mange eller komplekse, er kollegaerne i nærheden og villige til at støtte. Det bærer igennem i ofte meget travle dage.
 
Neurologisk Apopleksiafsnit afholder undervisning i både teori og klinisk praksis, og hvert år arrangeres for hele personalegruppen et brush up kursus og en tværfaglig temadag. For den rette, som kommer med personlig og faglig engagement, vil der være gode udviklingsmuligheder, faglig sparring samt mulighed for at påtage sig særlige ansvarsområder.
En kollega fungerer som makker i introduktionsperioden og ”godt fra start” kurser anvendes til nyuddannede.  Min Tid er implementeret i afsnittet og giver mulighed for indflydelse på egen tjenesteplanlægning.
 
Vi søger en sygeplejerske der 
 
har erfaring med akut medicinsk sygepleje
har kendskab til rehabilitering
er vant til at have et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
har gode kommunikative evner og  er i stand til at skabe tillid  i kontakten til patient og pårørende
har erfaring med tværfagligt samarbejde
har gode sociale kompetencer

 
Hvis du ønsker at høre nærmere om Neurologisk Apopleksiafsnit kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen på telefon 97662269.
Du er velkommen til et uforpligtende besøg, inden du sender din ansøgning.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske og ønsker et indblik i vores introduktion/kompetencekort og evt. tale med en af vores nyuddannede sygeplejersker så er I hjertelig velkommen til at ringe og træffe en aftale.

Ansøgningsfrist d 9. februar 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. februar 2020
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6711
  • Quick-nr.
    387140
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6711
  • Quick-nr.
    387140
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.