Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent med praktikvejlederfunktion til skævt afsnit

Regionspsykiatrien Midt

Har du lyst til at være praktikvejleder? Og skal det være et sted, hvor du kan gøre en vigtig forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger – med verdens bedste kollegaer?

Så har vi lige nu en ledig plads på holdet som social- og sundhedsassistent (32-37 timer) på sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Ungt afsnit med masser af erfaring – og en god portion humor
Vi er et ungt afsnit – som altså ikke nødvendigvis ses på den enkelte medarbejders fødselsår, men som sengeafsnit startede vi helt fra bunden i 2016. Det betyder, at vi alle har været helt nye på samme tid og derigennem selv skabt vores grundlag, arbejdsmiljø og meget andet fra scratch. Det er vi MEGA-stolte af, og vi har derfor en særlig pionér-ånd sammen med et særligt kendetegn: "Det er undtagelserne, der er eneste regel hos os".

Du vil også kunne mærke en "lethed" på afsnittet – vi tager nemlig ikke tingene så tungt. Der er plads til at grine med patienterne, når de lidt krøllede tanker bliver luftet – af både patienter og kollegaer!

Gode kollegaer gør forskellen
Det helt særlige fællesskab kan også ses på vores medarbejderflow – det er nemlig meget lavt. Når først folk er blevet en del af teamet, så bliver de på holdet.
Og så har vi både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver en god dynamik, når vi arbejder sammen om at løse forskellige udfordringer – noget vi er lykkedes med i sådan en grad, at vi er blevet gode til at få vendt komplicerede patientforløb til solstrålehistorier. 

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud tilbyder vi også nye kollegaer god, gammeldags sidemandsoplæring. De første 14 dage vil du nemlig være en ekstra kollega på holdet, så du har mulighed for at blive sat ind i dine arbejdsopgaver stille og roligt. Når du møder ind, vil du også på forhånd vide, hvem du skal følges med i løbet af vagten, og vi har mentor-ordning.  

Du passer ind på P2, hvis..
Du har en passion for at arbejde med patienter med psykotiske lidelser. Det er en spændende gruppe mennesker at arbejde med, og vi synes selv, at vi har verdens bedste patienter.   

Derudover er det også vigtigt, at du - udover din faglige baggrund - kan bringe din personlighed i spil, fordi det er det værktøj, som du kommer til at bruge meget i hver vagt. Du må meget gerne være nysgerrig, og så er det bestemt et plus, hvis du ikke er bange for at begå fejl. Fejl har nemlig hjulpet os til at blive endnu bedre til vores arbejde, når vi italesætter dem med vores kollegaer.

Du skal også kunne trives med at blive vigtig for vores elever og måske kommende kolleger. Hvis du ikke allerede har praktikvejlederuddannelsen, så får du den hos os. Det vigtigste er lysten til at påtage sig rollen og at ville de skønne unge mennesker.

Fleksibel vagtplan
Vi benytter app'en MinTid for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte, men du skal regne med at arbejde hver 2. weekend. Derudover lægger du selv dine vagtønsker ind via app'en. Vi ved nemlig, at jo flere ønsker, der opfyldes, des flere glade kolleger har vi!
 
Besøgstider
Er du ikke helt sikker på om jobbet på P2 passer til dig? Så kom på besøg og få et indtryk af kollegaerne og arbejdspladsen! Vi fortæller gerne mere om, hvad funktionen som praktikvejleder indebærer, og hvorfor et job på lige netop P2 er så spændende.

Bare kontakt afdelingssygeplejerske Annemette Schelle Hvoldal på telefon: 78474123 eller mail: ANNHVO@rm.dk – så sørger vi for, at der er kaffe på kanden.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Ja, ja, det lyder jo meget fint alt sammen, men hvad siger vores medarbejdere VIRKELIG om at arbejde i Regionspsykiatrien Midt?

Det fortæller de faktisk om i 3 korte film, som du kan se her:
Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.


Ansøgningsfristen er onsdag den 19. februar 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. februar 2020, og vi sender indkaldelsen til dig på mail (så det kan være en idé, at du holder øje med dit spamfilter).



Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt





















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Annemette Hvoldal
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    21277
  • Quick-nr.
    387251
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Annemette Hvoldal
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    21277
  • Quick-nr.
    387251
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.