Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Ledende oversygeplejerske til afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital

Stillingen som ledende oversygeplejerske ved afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital er ledig til besættelse 1. maj 2020 eller efter nærmere aftale.

Om jobbet

Som ledende oversygeplejerske skal du i samarbejde med den ledende overlæge varetage den strategiske, administrative, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen.

Du skal understøtte afdelingens fortsatte faglige udvikling, sikre at afdelingen har en høj faglig standard i udredning og behandling og arbejde for god kvalitet i patientbehandlingen samt høj patienttilfredshed. Du skal også bidrage til fortsat udbygning af afdelingens uddannelses- og forskningsmiljø. Det er vigtigt, at du er tydelig i din rammesætning og kan inspirere, motivere og lede andre til at nå deres mål.

Du vil stå i spidsen for den fortsatte dynamiske udvikling af en afdeling med fokus på, at patienter, pårørende og medarbejdere oplever at blive godt behandlet både fagligt og menneskeligt.

Du skal med andre ord være med til at videreudvikle rammerne for et højt behandlingsniveau og et attraktivt arbejdsmiljø.

Gode samarbejdsevner er vigtige da du skal samarbejde med de øvrige afdelinger, direktionen, andre hospitaler samt deltage i råd og udvalg både inden- og uden for hospitalet.

Om afdeling for Kræftbehandling

Afdelingen er en af Danmarks største og førende kræftafdelinger med international ekspertise. Afdelingen giver cirka 150.000 behandlinger og konsultationer om året.

Afdelingens cirka 480 ansatte giver strålebehandling, kemoterapi og behandling med nye specielle stoffer, der virker mod kræft. Størsteparten af afdelingens patienter modtager enten medicinsk kræftbehandling, stråleterapi eller en kombination af begge dele.

Der arbejdes målrettet på at overholde behandlings- og ventetidsgarantien for alle patienter. Der arbejdes også målrettet på, at man som patient føler sig tryg og velinformeret.

Afdelingen er opdelt i seks klinikker, der koncentrerer sig om hver deres bestemte område inden for gruppen af kræftsygdomme. Disse klinikker tager sig af undersøgelser og behandling, det vil sige kemoterapi, stråleterapi, understøttende behandling, forsøgsmæssig behandling, rehabilitering, pleje og opfølgning. Afdelingen har desuden sengeafsnit med 33 senge og stråleterapi som foretager cirka 55.500 behandlinger om året fordelt på 9 acceleratorer.

Kræftbehandlingen er et udviklingsområde. Det betyder, at afdelingen igangsætter og deltager i en lang række regionale, nationale og internationale særligt behandlingsrelaterede forsknings- og udviklingsarbejder. Herudover kommer en række sygeplejemæssige forskningsprojekter.

Center for Kræftforskning har fokus på eksperimentel kræftforskning. Det gælder for eksempel immunterapi, tumormarkører, diagnostisk og translationel forskning. Centeret består af Klinisk Forskningsenhed, Kræftbehandling, klinik 5 (tidligere Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling), Laboratoriet og Dyrestalden, Radioterapy og Nationalt Center for Cancer Immun Terapi.

Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.

Ønsket profil

Som ledende oversygeplejerske, skal du:

  • være er god til at implementere beslutninger i tæt samarbejde med den ledende overlæge, afdelingens øvrige ledere og medarbejdere,
  • kunne balancere faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse i en travl hverdag,
  • være en synlig og vedholdende leder overfor forskellige faggrupper,
  • have vedvarende fokus på den daglige drift og patientbehandlingen, og derved kunne skabe rum for udvikling af den faglige sygepleje,
  • være struktureret, vedholdende, engageret og tålmodig – vise tydelig ledelse og retning – og være indstillet på ’det lange, seje træk’,
  • være lyttende og have fokus på at skabe god trivsel og godt arbejdsmiljø,
  • være tillidsskabende og have gode samarbejdsevner – og skabe samarbejde – både internt og eksternt for at opnå de bedste forløb,
  • have viden og erfaring som kan bidrage til at styrke den sygeplejefaglige forskning,
  • have blik for bredden og vægte tværfagligt såvel som tværsektorielt samarbejde højt,
  • have pondus, stærke kommunikative egenskaber og formå at formidle præcist og engageret på alle niveauer,
  • have erfaring med aktivitets- og økonomistyring både strategisk og i den daglige drift,
  • have en dynamisk og patientcentret tilgang til det kliniske arbejde,
  • forstå at koble udfordringerne i en politisk ledet organisation til daglig ledelse, der giver mening for patienter og medarbejdere,
  • have bred ledelseserfaring,
  • have en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau – eller anden relevant overbygning/lederuddannelse, og
  • have dansk autorisation som sygeplejerske og eventuelt erfaring med kræftbehandling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil ske på overenskomstvilkår efter overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået med bl.a. Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Stillingen tiltrædes 1. maj 2020, eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisa Sengeløv på telefon 38 68 23 53 eller konstitueret hospitalsdirektør Steen Werner Hansen på telefon 38 67 30 01.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2020. Send din ansøgning via annoncelinket her på siden.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes afholdt den 11. marts 2020 og anden samtalerunde den 23. marts 2020.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, gennemfører personprofilanalyse. Dette sker elektronisk, og det forventes, at der gives personlig tilbagemelding ved et møde i uge 11 eller 12.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvisningsmateriale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital & Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Steen Werner Hansen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    222815
  • Quick-nr.
    387783
  • Indrykningsdato
    03-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital & Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Steen Werner Hansen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    222815
  • Quick-nr.
    387783
  • Indrykningsdato
    03-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.