Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Gynækologisk speciallæge og post.doc., Nykøbing F. Sygehus

En stilling som afdelingslæge og post. doc. er ledig til snarlig besættelse!

Er du speciallæge i gynækologi/obstetrik og kunne du godt tænke dig både at have klinik og forskning, så har vi en delestilling på Nykøbing Falster Sygehus ledig til snarlig besættelse. Overvejer du på sigt at søge ud i speciallægepraksis er her en enestående mulighed for netop at optimere de kompetencer, det fordrer.

Ang. post. doc.-ansættelse

De 50% af ansættelsen er som post. doc. til et projekt om HPV-screening af unge HPV-vaccinerede kvinder. Det bliver din opgave at have kontakten til patologiafdelingerne om projektet, og at bidrage til publicering af resultaterne gerne som førsteforfatter. Arbejdet foregår i samarbejde med patologiafdelingerne, statistiker George Napolitano og professor Elsebeth Lynge, som er omdrejningspunkt for en masse af sygehusets forskning.

Vi har en stor interesse i at fremme forskningen, og du kan som en del af sygehusets forskningsaktive være med til at opbygge vores nye forskningsenhed. Afdelingen har allerede en speciallæge ansat med 50% forskning.

Ang. den kliniske del af ansættelsen

De resterende 50% af ansættelsen er som afdelingslæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling med daglig funktion inden for det almengynækologiske område. I vagten, som er tilstedeværelsesvagter, vil man skulle varetage både akutte gynækologiske og obstetriske problemstillinger, herunder fødegangsarbejde.

Om afdelingen

Vi er 10 speciallæger og 1-2 yngre læger i hoveduddannelse til almen medicin. En fuldtidsansat speciallæge går i 8-10 skiftet vagt. Afdelingen har 8 gynækologiske senge – heraf 6 dagsenge på hverdage - og 9 obstetriske senge, 3-5 ambulatorier dagligt og 1 operationsleje dagligt. Afdelingen dækker et optageområde med ca. 1000 fødsler årligt.

Gynækologien omfatter håndtering af ambulante og akutte gynækologiske problemstillinger. Afdelingen har regionsfunktion for urogynækologi og inkontinens og varetager den regionale fællesvisitation for gynækologien.

Obstetrikken omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling under graviditet, fødsel og i barselsperioden. Tilbuddet om tidlig risikovurdering i graviditet varetages aktuelt af et andet sygehus i regionen, men vil i løbet af 2020 blive oprettet på Nykøbing F. Sygehus som satellitfunktion. Jordemodercentret varetager selvstændigt svangreomsorgen for den ukomplicerede graviditet og den spontant forløbende fødsel. Den komplicerede graviditet og fødsel varetages i samarbejde med afdelingens speciallæger. Der er specialkonsultationer for gravide med fødselsangst, samt udvidet jordemoderkonsultationer for sårbare gravide.

Derudover har afdelingen et af to regionale centre for voldtægtsofre, hvor man håndtere både akutte voldtægtsofre og selvhenvendere i samarbejde med Rigshospitalet. Afdelingen laver opfølgende behandling, tilbyder psykolog samtaler og socialrådgiver bistand.

Afdelingen har to uddannelsesstillinger til almen blok. Vi prioriterer supervision af de yngre læger højt og som speciallæge vil man af og til have funktion med supervision af yngre læger.

Afdelingen har allerede en speciallæge ansat med deltidsforskning og der vil i 2020 blive igangsat endnu et projekt inden for det obstetriske område.

Som ansat på Nykøbing Falster Sygehus er der også gode løsninger for transport, bolig og overnatning. Man kan læse mere herom på www.komsydpå.dk.

Dine kvalifikationer

Du skal have dansk speciallægeanerkendelse inden for gynækologi og obstetrik og interesse for det almengynækologiske område.

Du skal have dokumenteret forskningserfaring, gerne på ph.d.-niveau.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for lektorat på C-niveau.

Og så må du meget gerne besidde nogle af de kompetencer, der står i alle de andre opslag: samarbejdsvillig, imødekommende, initiativrig, osv., osv. Kort sagt, bidrage til den gode stemning, der allerede er på afdelingen, og til udvikling af specialet lokalt.

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge, Jeannet Lauenborg, og høre mere om stillingen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 eller 12 efter aftale.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008539
  • Quick-nr.
    387837
  • Indrykningsdato
    04-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Stillingstype
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008539
  • Quick-nr.
    387837
  • Indrykningsdato
    04-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job