Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling

Sundvej 30, 8700 Horsens

Diabetessygeplejerske søges

Klinik for Diabetes med innovation i højsæde søger engageret Diabetessygeplejerske til en fast ambulant, vagtfri stilling på 37 timer/ugl. pr. 1. april 2020 eller efter aftale.

Har du lyst til at medvirke til at definere fremtidens Klinik For Diabetes?

Vi har brug for dig, der er innovativ og kan se nye muligheder og udfordringer i, at vores hverdag fungerer optimalt samt lyst til at igangsætte nye tiltag.

Vi er organiseret som selvledende team uden nogen daglig leder, hvilket giver stor medindflydelse på organisering af dagligdagen og samtidig en høj arbejdsglæde. Der er lav hierarkisk opbygning og kort vej fra ide til handling.

Vi arbejder i et team bestående af 5 sygeplejersker, sekretærer, diætist, 3 overlæger, 2 afdelingslæger samt uddannelseslæger og indgår i samarbejde med Steno Diabetes Center i Århus.
Vi har i øjeblikket 1200 patienter tilknyttet til klinikken heraf 170 patienter med insulinpumpe.

Sygeplejerskerne i vores team varetager selvstændige konsultationer.
Vi arbejder som kontaktsygeplejersker for at styrke kontinuiteten i forløbene.
Vi modtager patienter med nydiagnostiseret type 1 diabetes og varetager
den livslange behandling af deres sygdom med alt, hvad det indebærer.
Vi varetager behandling af insulinpumper, døgnblodsukkermålere og andet teknisk udstyr, som er i en rivende udvikling.
Vi vejleder dysregulerede patienter med type 2 diabetes, der har multiple komplikationer. Vi vejleder desuden gravide med diabetes.
Derudover tilbyder vi forskellige undervisningsforløb for personale både internt og tværsektionelt.

Vi er i øjeblikket meget optagede af:
  • Samarbejdet med Steno Diabetes Center herunder arbejdet i netværksgrupperne, projekter, undervisning samt opstart af sammedagsscreening.
  • At optimere og udvikle inddragelsen af patienter og pårørende samt arbejde med patientundervisning.
  • At udvikle telemedicinske løsninger.
  • At styrke kompetencerne og den faglige sparring i klinikken.
Vi søger en kollega:
  • Med faglige kompetencer indenfor diabetesområdet og gerne fra klinik.
  • Høj engagement med god energi, er visionær, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret.
  • Gode kommunikative og sundhedspædagogiske evner.
  • Viden og erfaring omkring det at leve med kronisk sygdom.
  • En sundhedsfremmende tilgang til opgaverne.
  • Overblik og kan holde fokus i en travl hverdag.
  • Og frem for alt en veludviklet humoristisk sans.
Kontakt:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sygeplejerskerne i diabetes teamet på telefon 78426924.

Vilkår:
Ansøgningsfrist tirsdag den 18. februar 2020
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 21. februar 2020 fra kl. 8.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og autorisation, samt at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning:
Kun ansøgninger der er sendt elektronisk via nedenstående link bliver taget i betragtning.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Birgitte Mogensen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21468
  • Quick-nr.
    387883
  • Indrykningsdato
    04-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Birgitte Mogensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21468
  • Quick-nr.
    387883
  • Indrykningsdato
    04-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.