Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Afdelingslæge til mammaradiologi, Herlev og Gentofte Hospital
Har du særlig interesse og gerne erfaring med mammaradiologi? Så har vi stillingen.
Om Mammateamet
I Mamma-radiologisk team arbejder vi med en bred vifte af undersøgelser indenfor mammadiagnostik; konventionel mammadiagnostik med mammografi og ultralydsskanning, tomosyntese samt flere interventionelle procedurer. Vi varetager endvidere mammografiscreening for halvdelen af Region Hovedstadens kvinder i målgruppen.
Vi arbejder tæt sammen i teamet på tværs af faggrupper for at opnå den bedst mulige diagnostik. Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde i det integrerede diagnostiske system, med daglig kontakt med lægerne fra Brystkirurgisk afdeling, Patologiafdelingen og Onkologisk afdeling. Der afholdes 2 multidisciplinære konferencer dagligt. Alle mamma-teamets læger deltager i supervision og uddannelse af yngre læger i uddannelsesstillinger.
Vi er et velfungerende team kollegialt og socialt, med stærk fokus på "den gode arbejdsplads", på den faglige kvalitet og på kompetenceudvikling. Faglig sparring er en naturlig del af arbejdet. Der er ugentlig case-gennemgang og på teamets undervisningsprogram er blandt andet gennemgang af relevant litteratur og fælles undervisning med lægerne fra brystkirurgisk, onkologisk og patologisk afdeling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat med speciallæge i radiologi med interesse for mamma-radiologi. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri og med funktion på Herlev matriklen.
Kompetenceudvikling samt relevante kurser kan tilbydes efter behov.
Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner og Yngre Læger indgåede overenskomster for afdelingslæger.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen – og supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæge Anna-Jane Burchardt, 38 68 25 59 eller ledende overlæge Michel Nèmery, tlf. 38 68 32 08.
Ansøgningen
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Ansøgningsfristen er søndag d. 26.februar 2020. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 11.marts 2020
Om afdelingen
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt placeret akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention.
Afdeling for Røntgen og Skanning er fusioneret på tværs af matriklerne, og vi er i gang med en spændende udvikling og vækst, som du hermed inviteres til at sætte dit personlige præg på. Afdelingens høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb.
Vi er i gang med forberedelserne til at blive en del af den fremtidige akutmodtagelse, som vi tager i brug i løbet af 2020. Vi arbejder for diagnostikken i front.
Vi er på lægesiden inddelt i tre team; Torsoteam (thoraco-abdominal diagnostik), Muskuloskeletal-og neuroteam samt Mammateam (kun på Herlev matriklen).
Vi rummer Danmarks første CT-innovationsenhed, som udgør rammer og ressourcer til målrettet behovs og brugerdreven innovation – midt i klinisk praksis. Faglig udvikling og værdiskabelse for patienterne er i fokus for fagligt engagerede og nysgerrige kolleger – og du er også inviteret med.
Vi har et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Anna Jane Burchardt - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
222887 - Quick-nr.
387978 - Indrykningsdato
05-02-2020 -
Ansøgningsfrist
26-02-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Anna Jane Burchardt - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
222887 - Quick-nr.
387978 - Indrykningsdato
05-02-2020 -
Ansøgningsfrist
26-02-2020 (udløbet)