Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Tuborgvej 235, 2400 København NV

Social- og sundhedsassistent til nattevagt i Interventionsteam på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg

Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores interventionsteam. Du skal arbejde fortrinsvis nattevagt og 8 timers vagt hver anden weekend.  

Du vil blive tilknyttet vores akutmodtagelse, et intensivt afsnit og 3 akutte modtageafsnit.

Hvad kommer du til at lave?
Din rolle bliver at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats for at forebygge tvang, vold og trusler og at understøtte kompetenceudvikling og sparring indenfor deeskaleringsområdet. I løbet af vagten er du der, hvor behovet er størst. 

Dine konkrete opgaver vil fx være at: 

  • skabe overblik over urolige situationer
  • deeskalere en given situation
  • gå opsøgende runder på afsnittene, hvor du sikrer, at der er lavet planer for håndtering ved patienter med en høj Brøset-score
  • være med til at modtage nye patienter med høj Brøset-score og bidrage til en umiddelbar plan for sygeplejen
  • sparre med kollegerne i vagterne for at opnå et bedre og mere sikkert patientforløb
  • fungere som rollemodel og garant for, at alle situationer håndteres efter forskrifter som fx mindstemiddel, Safe Wards og deeskalerende håndtering. 

Hvorfor skal du søge stillingen hos os?

Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø. Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på. Det betyder, at du får et grundigt introforløb, løbende vedligeholdelsestræning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse.  Der vil også være årlige temadage med oplæg til inspiration. 

Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en fagligt dygtig og engageret personalegruppe, hvor arbejdsmiljø er i fokus, blandt andet i forhold til trivsel, udvikling og sikkerhed.

Vores forventninger til dig

  • Du har en stærk faglighed. Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har minimum to års psykiatrisk erfaring og gerne fra intensivt regi. Du bruger din viden indenfor deeskalering til at forbedre, hvordan vi håndterer de akutte situationer. 
  • Du kan skabe overblik i urolige situationer. Du trives med de akutte patientforløb og et til tider højt tempo. Med dit gode overblik og fleksibilitet navigerer du sikkert i et miljø, hvor du ikke ved præcis, hvad dagen bringer. 
  • Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund og forbedre, forstå og forandre deres liv. 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er på 32 timer om ugen i nattevagt og med weekendvagt hver anden weekend. 

Vi ser gerne, at du kan starte den 1. april 2020. 

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 

Region Hovedstadens Psykiatri er fra den 1. januar 2020 en ”røgfri arbejdsplads”, da vi gerne vil støtte op om din og dine kollegers sundhed.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Jespersen på 2388 5994 eller på helle.holmquist.jespersen@regionh.dk. 

Søg stillingen via link senest torsdag den 20. februar 2020
Vi forventer at holde samtaler den 27. februar 2020.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Helle Holmquist Jespersen
  • Adresse
    Tuborgvej 235, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222885
  • Quick-nr.
    387993
  • Indrykningsdato
    13-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Tuborgvej 235, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Helle Holmquist Jespersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222885
  • Quick-nr.
    387993
  • Indrykningsdato
    13-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.