Region Midtjylland

Røntgen, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Afdelingsradiograf til Røntgenafdelingen i Herning

I Herning er en stilling som afdelingsradiograf ledig med start 1./4.-2020 eller efter aftale.
 
Er du vores nye leder, der med hjertet på rette sted, kan styre os trygt og sikkert frem mod sammenlægningen i 2021, og efterfølgende har mod på en fremtid på Regionshospitalet Gødstrup?
 
Røntgenafdelingen i Herning har et fleksibelt- og engageret team bestående af ca. 40 radiografer, røntgensygeplejersker og én social-og sundhedsassistent. Teamet sætter en ære i, at undersøgelserne har høj kvalitet og patientforløbene er smidige og effektive. Vi servicerer både sygehus afdelinger og praksislæger og sætter en ære i, at patienten får en god oplevelse. Medarbejderne har et højt socialt engagement og dyrker det gode arbejdsmiljø både i- og udenfor arbejdstiden. Vi søger en leder der kan træffe de svære, men nødvendige beslutninger, og implementere ændringerne stringent, men med respekt for den enkelte. En leder der med ser hverdagen humoristisk, og griner hjerteligt med på dagens små godmodige drillerier. En leder der tager arbejdsmiljø alvorligt, og ser styrken i at dyrke dette og alle vores forskelligheder? En leder der med et øje på hver finger, har blik for medarbejdernes trivsel og griber ind ved konflikter. En leder der er god til at lytte, og tager en dialogorienteret tilgang til ledelse helt naturligt.
 
Hospitalsenheden Vest strækker sig over de fem matrikler, Herning, Holstebro, Tarm, Ringkøbing og Lemvig. Der er røntgenfunktion på alle fem matrikler. Røntgenafdelingen i Herning har akutfunktionen i klyngen.
I 2021 samles Herning og Holstebro på det nye Regionshospitalet Gødstrup, Center for sundhed i Holstebro bemandes og en ny akutklinik tages i brug i Lemvig.
 
Regionshospitalet i Herning har tilknyttet følgende specialer: Akutmedicin, almen medicin, kardiologi, pædiatri, abdominal kirurgi, onkologi og gynækologi. Vi forventer, at du arbejder kliniknært, således at du har fingeren på pulsen, og der løbende kan justeres i patientforløbene til patienternes bedste.
 
Røntgenafdelingen i Herning råder over 3 CT-skannere, 2 MR-skannere, 4 DR- rum + 2 DR udefoto, 1 gennemlysningsrum, 2 UL rum + 2 udelyd. Afdelingen er fuldt digitaliseret med talegenkendelse.
Vi undersøger ca. 70.000 patienter årligt og udfører ca. 125.000 undersøgelser. Vi ønsker, en leder der med øje for retningslinjer og lovkrav, kan jonglere henvisninger og personaleressourcer så alle tilgodeses. Afdelingen arbejder med ønskeplan og har toholdsskiftet vagt.
Et nyt arbejdstidsplanlægningssystem skal indkøres i løbet af 2020.
 
Afdelingen er uddannelsessted for yngre læger, radiografstuderende og lægesekretærelever.
 
Du har:
  • Dansk autorisation som radiograf.
  • Relevant videre- eller efteruddannelse, gerne på master niveau.
  • Lysten til at indgå i et ledelsesteam.
  • Viljen til at se dialog som vejen til samarbejde.
  • Lyst og evne til at have mange bolde i luften.
  • Hjertet på rette sted.
  • Øje for afdelingens trivsel

Du kan:
  • Tænke selv og søge faglig sparring ved behov.
  • Stå fast og bakke loyalt op om beslutninger.
  • Se kreative og utraditionelle løsninger.
  • Samarbejde med alle.
  • Se styrken i forskelligheder og udnytte dette.
  • Håndtere mange opgaver på en gang.
 IT-kompetencer på brugerniveau forventes
 
Vi tilbyder:
  • Et engageret team af læger, plejepersonale og sekretærer.
  • Høj grad af frihed til at planlægge egen hverdag.
  • Indflydelse på processen frem mod Gødstrup.
  • Hjælpsomme kollegaer.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Uformel omgangstone med plads til sjov.
  • Indgående introduktion til afdelingen.
  • En hverdag med en høj grad af uforudsigelighed.
 
Arbejdsopgaver:
Se Stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.
 
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kan fås ved henvendelse til Overradiograf Rikke G. Nielsen.
Tlf. 92 43 42 66
mail: rignil@rm.dk
 
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist 23. februar 2020.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Rikke G. Nielsen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21577
  • Quick-nr.
    388202
  • Indrykningsdato
    10-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Rikke G. Nielsen
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21577
  • Quick-nr.
    388202
  • Indrykningsdato
    10-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.