Region Midtjylland

Dansk Center for Partikelterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Radiograf søges ved Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) søger en erfaren radiograf på 37 timer pr. uge til ansættelse 1. maj 2020.

DCPT er et nationalt center, der leverer protonterapi af højest mulig kvalitet til alle relevante danske kræftpatienter. Aarhus Universitetshospital er vært for det nationale center, og centeret fungerer som en selvstændig hospitalsafdeling på Aarhus Universitetshospital. Behandlingsudstyr består af en protoncyklotron, tre behandlingsrum med 360˚-gantry og et forskningsrum med horisontal strålegang. Derudover er der en dual-energy CT-skanner fra Siemens og en 3 tesla MR-skanner fra Philips.

Vi søger en radiograf der skal være med i alle funktioner i forbindelse med centerets CT og
MR-skanninger.

Eksempler på de opgaver radiografen skal være med til at løse
  • forestå CT-skanninger som er grundlæggende for patientens behandlingsplan
  • forestå MR- skanninger som er grundlæggende for patientens behandlingsplan
  • import og eksport af billedmateriale
  • fremstilling af lejrings- og fiksationsudstyr og sikring af korrekt lejring
  • deltage i kvalitetssikring
  • deltage i undervisning og være med til at udvikle den interne undervisning i afdelingen

DCPT startede patientbehandling i januar 2019, og antallet af patienter og patientgrupper vil gradvis stige gennem de næste år.  Radiografer med ansættelse ved DCPT skal være indstillet på at kunne varetage flere forskellige opgaver, der over tid bl.a. vil veksle mellem planlægningsrelaterede og kliniske opgaver.

Gennem aktiv og integreret forskning forventer DCPT at blive blandt de internationalt førende protonterapicentre. Det forventes, at radiografer i samarbejde med centerets akademiske medarbejdere aktivt understøtter og eventuelt deltager i forsknings- og udviklingsopgaver. Forskningen og udvikling vil foregå i et tværfagligt onkologisk forskningsmiljø på Aarhus Universitetshospital. Radiografer vil indgå i et tværfagligt team med læger, fysikere, stråleterapeuter, sygeplejersker, ingeniører og teknikere; og de vil indgå i et tæt samarbejde med fuldtidsforskere, der ligeledes arbejder på at udvikle teknologi og klinisk udnyttelse af protonterapi.

Du skal
  • være uddannet radiograf
  • være indstillet på at arbejde med patienten i centrum
  • have gode evner til samarbejde lokalt og nationalt
  • være ambitiøs og have lyst til at fuldføre dit arbejde i samspil med andre
  • være indstillet på at løse mangeartede opgaver
  • have lyst til, at bruge og udvikle dine kompetencer indenfor billedvejledt protonterapi

DCPT stiller ressourcer til rådighed til uddannelse og oplæring i forskellige aspekter inden for protonterapi. Uddannelse eller erfaring inden for stråleterapi kan være en fordel.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Oksbjerre Mortensen på 3046 3670 eller på dortmort@rm.dk. Du kan læse mere om afdelingen her.

Ansøgning sker via nedenstående link. 
Ansøgningsfristen er den 4. marts 2020. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 11, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21586
  • Quick-nr.
    388263
  • Indrykningsdato
    11-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21586
  • Quick-nr.
    388263
  • Indrykningsdato
    11-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.