Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 41, 4700 Næstved

Fagligt udfordrende stilling med en høj grad af autonomi for sygeplejerske

Har du lyst til at være med til at styrke det ambulante  forløb gennem  øget patientinddragelse og en recovery-orienteret tilgang - så læs videre.

Stillingen er en spændende sygeplejerskestilling, hvor omdrejningspunktet er at tilbyde patientbehandling længst mulig i lokalmiljøet.                                                                      

Gennem ” definerede forløb” der aftales med udgangspunkt i patientens ønsker håb og  forventninger til behandlingen og psykiatriens muligheder søger vi at tilrettelægge et individuelt tilbud, hvor fokus er på patientens empowerment. Vi arbejder aktuelt med at implementere F-act modellen.

 

Om Jobbet

Du bliver en del af et tværfagligt sammensat team, der består af 18 ansvarsfulde og engagerede medarbejdere med et højt fagligt niveau. 

I DistriktsPsykiatrien Næstved er der 6 primærbehandlere (sygeplejersker og ergoterapeut) der koordinerer behandlingstilbuddet for patienter i målgruppen. Primærbehandlerne forestår gruppebehandling og afholder individuelt aftalte samtaler med patienter og pårørende. Stillingen er som en af de 6 primærbehandlere.

Jobbet medfører en høj grad af tværsektorielt samarbejde samt deltagelse i samarbejdsmøder med politi og øvrige samarbejdspartnere som en del af en målrettet indsats.

 

Din opgave som sygeplejerske i teamet

  • At være primærbehandler for en skiftende gruppe patienter
  • Samtaler, hjemmebesøg og udebesøg
  • Sparring/ samarbejde med dine kollegaer
  • Medicinadministration
  • Tidstro dokumentation i journalen
  • Deltage i kvalitets og forbedringsarbejde
  • Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende

 

Vi ønsker

En sygeplejerske der har lyst til og interesse i at arbejde med patienter med retslige foranstaltninger samt patienter med dobbeltdiagnoser som en del af  de tilknyttede patienter. Har du erfaring i ovenstående er det yderligere et plus.

At du  vil spille en aktiv rolle i at styrke båndet mellem ambulatoriet og sengeafsnittene samt med øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere.

 

Personlige kvalifikationer

  • Besidde og bevare overblikket
  • Fleksibel og forandringsparat
  • Kunne samarbejde og indgå i et tværfagligt team

 

Hvem er vi?

DistriktsPsykiatrien Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.

Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.

Vi har OPUS-tilbud samt projektsygeplejerske tilknyttet.

Distriktspsykiatrien er en del af Psykiatriens Hus-Integreret psykiatri, som er en høj grad af samarbejde med Næstved Kommune.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med fokus  på trivsel og faglig udvikling.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pernille Rømer
  • Adresse
    Ringstedgade 41, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008645
  • Quick-nr.
    388365
  • Indrykningsdato
    13-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Ringstedgade 41, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Pernille Rømer
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    008645
  • Quick-nr.
    388365
  • Indrykningsdato
    13-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.