Overlæge/afdelingslæge i abdominal radiologi til Radiologisk Klinik, Diagnostisk Center, Rigshospitalet
En stilling som overlæge eller afdelingslæge i Region Hovedstaden, med tjeneste i thoracoabdominale sektor i Radiologisk Klinik Rigshospitalet, Blegdamsvejmatriklen, er ledig til besættelse snarest.
Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver
Radiologisk Klinik, Rigshospitalet varetager radiologiske undersøgelser og interventioner. Radiologisk Klinik har lokal-, land/landsdelsfunktion samt universitets-funktion. Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Radiologisk Klinik samarbejder med alle afdelinger på Rigshospitalet.
Klinikken har alle modaliteter inden for konventionel radiologi, snitbilleddiagnostik med ultralyd, MR- og CT-scanning samt intervention bl.a. inden for kardio -og neurovaskulær diagnostik. Der er installeret nye ultralydsudstyr, 64 og 320-slice CT, 1,5 og 3 T MR-apparatur, flatpanel gennemlysningsudstyr, konventionel direkt-radiologi inklusive digitalt mammografiudstyr. Afdelingen er helt digitaliseret med RIS og PACS og hospitalet er på Sundhedsplatformen.
Stillingen er placeret på Blegdamsvejmatriklen i thoracoabdominale sektor. Sektoren varetager thorax-, abdominal-, uro- og onkoradiologi samt børneradiologi. En væsentlig del af sektorens undersøgelser foregår ved CT-skanning, men i stigende grad body MR-skanninger. Sektoren er i øjeblikket opdelt efter de henvisende afdelingers specialer, men det planlægges at overgå til en mere organorienteret opdeling, så arbejdsopgaver bliver fordelt over et bredere spektrum af undersøgelser og problemstillinger.
Vi tilbyder
- Et højt fagligt miljø og faglig sparring med erfaren lægestab i alle afdelingens subspecialiserede sektorer og i de samarbejdende specialer
- Sikring af faglig opdatering med gode muligheder for kompetenceudvikling, efteruddannelse og kursusdeltagelse.
- Mulighed for subspecialisering i onkoradiologi, thoraxradiologi, abdominal- eller uroradiologi (Afdelingslæge)
- Mulighed for en bred radiologisk videreuddannelse.
- Mulighed for afsat tid til forskning
- Nødvendig oplæring i forbindelse med varetagelse af vagtarbejde vil finde sted
Reference
Stillingen refererer til klinikchefen og i det daglige arbejde til den daglige driftsansvarlige overlæge.
Kvalifikationer
Overlægestillingen ønskes besat med speciallæge i diagnostisk radiologi med bredt kendskab til moderne billeddiagnostik. Der lægges særligt vægt på dokumenteret erfaring med abdominal radiologi af voksne med hovedvægt på CT og MR-skanning. Oplæring i interesseområdets mere avancerede billeddiagnostik tilbydes. Det forventes, at overlægen deltager i sektorens generelle produktion. Erfaring i lever- og pancreasdiagnostik og erfaring i uddannelse og vejledning vil være en fordel.
Overlægen forventes sammen med afdelingens øvrige overlæger at deltage i undervisning, kvalitetsudvikling og forskning. Dokumenteret forskning og kvalitetsudviklingsarbejde vægtes højt.
Ansøgere til afdelingslægestillingen skal være (eller snart blive) speciallæge i diagnostisk radiologi med interesse for thoraco-abdominal radiologi, herunder abdominal og onkologisk radiologi. Afdelingslægen vil som udgangspunkt skulle rotere mellem sektorens funktioner med henblik på senere subspecialisering, som ikke nødvendigvis er det samme som for ovenstående overlægestilling.Oplæring tilbydes.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Vagt
Som udgangspunkt er stillingen vagtbærende.
Ansøgning
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden for 2007”, der kan ses på www.regionh.dk. Ansøger må derfor adressere de syv kompetenceområder i ansøgningen. Ansøgningen skal også indeholde CV og speciallægeautorisation.
Vi modtager gerne ansøgninger til afdelingslægestillingen fra læger i sidste del af speciallægeuddannelsen.
Ansøgningsfrist
Den 16. marts 2020 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 14, 2020.
Yderligere oplysninger
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til enten den driftsansvarlig overlæge Claus V. Jensen, tlf. 35 45 89 57 eller til ledende overlæge og screeningschef Ilse Vejborg, tlf. +45 35 45 16 62 eller +45 35 45 23 53. Du er også meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted eller på www.Rigshospitalet.dk.
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 33 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Radiologisk Afdeling, Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Immunologiske Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ilse Vejborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223085 - Quick-nr.
388432 - Indrykningsdato
14-02-2020 -
Ansøgningsfrist
16-03-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge/afdelingslæge til thorax radiologi, Radiologisk Sektion, Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Overlæge | RadiologiOpslået
09-04-2024Ansøgningsfrist
17-05-2024 -
Fagansvarlig thoraxradiolog
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Overlæge | RadiologiOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024